Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

104 paa Frederiksborg — som det blev sagt om ham endnu i hans levende Live af Slotsforvalteren Adam Bero' — »selbst die Ord- o nung des Hauses dem Baumeister gegeben« saaledes har han, »den forstandige Husfader«, hvad der endnu tydeligt kan læses ud af Bygningen, ogsaa selv angivet, hvorledes han vilde have indrettet Lysthuset i sin Have. I sin typiske Form var Lysthuset en lille Bygning, som Fyrster og høje Herrer havde ladet opføre i Nærheden af deres Slot, for at kunne trække sig tilbage alene eller i intimt Selskab med faa, gode Venner. Del er saa ganske i Overensstemmelse med Chri- stian IV.s udprægede Egenskab som Fader og Familiemenneske, at Lysthuset i sin oprindelige Skikkelse ikke var ham tilstrækkeligt — som det viste sig med »det blaa Hus«. Han vilde nok have det i sin Magt, naar han var i København, at kunne undgaa det gamle, skumle Slot og leve ude i det Fri i Fred og uforstyrret Ro, men sin Familie vilde han ikke und være. Charles Ogier har set fuldstændig rigtigt. Det er den gode og forstandige Husfader, der har bygget Rosenborg. Det store Lysthus i Haven blev efter sin kongelige Bygherres Villie Udtrykket for Familielivets Idee: I nederste Stokværk bor Mand og Hustru, i Midten ligger det ægteskabelige Fællesrum Senge- kammeret, og paa hver Side af dette, betegnende for Christian IV.s for hans egen Tid som for langt senere Tider ualmindelige Op- fattelse af Ægtefællernes Ligestillethed, ens i Form og Størrelse, ligger Mandens og Hustruens tre Værelser, det daglige Opholds- værelse »Vinterstueil«, med en Forstue foran og ved Siden deraf et Taarnkammer, der for den mandlige Parts Vedkommende blev benyttet som »Skrivekammer«, for den kvindelige Parts vistnok som »Smykkekammer«. Uden for Sengekammeret laa Badstuen og ved Siden af dette »Hemmeligheden«, der — atter noget nyt — al Christian IV. var indretlet paa en ganske ny Maade. Fra Senge- kammeret var der Udgang til den smalle Vindeltrappe, den eneste indvendige Forbindelse med Værelserne paa 1. Sal. Denne var med Undtagelse af »kgl. Majest.s store Gemak«, Salen i Midlen, forbeholdt Børnene. Endnu hundrede Aar senere, hedder det hos Thura, at Kongens og Dronningens Værelser er i Stuen, Prinsernes og Prinsessernes paa 1. Sal. I den nordlige Halvdel over Kongens Lejlighed, den store Endesal', Taarnkammeret og de