Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Da det tyske Ord Lysthus ved Midlen af 1500-Tallet kom til Danmark, gik det straks ind i den almindelige Bevidsthed som et fremmed, men dog let forstaaeligt nyt Udtryk for del gamle nordiske Badstue. De danske Konger, der fra Christjern I mere og mere fik fast Hjemsted paa Københavns Slot, havde det, paa Grund af Slottets Beliggenhed paa en Holm ude i Søen foran Byen, adskillig mere frit o»’ luftigt end de Franske Koneer i Paris 02' end deres egne Undersaatter inde i Byen København. Naar Vinden ikke blæste ud til dem Ira Land — hvad den nu ofte nok gjorde — havde de kun Stanken fra Slotsgaarden, Slotsgraven og Slotsholmen samt fra de nærmeste Holme. Men den kunde ogsaa være slem nok. Paa Nordvestsiden, lige under Riddersalens Vinduer, laa en lille Holm, der bar det betegnende Navn Skarnholmen, osj som Ira sammel Tid havde tjent som en Slags Losseplads. Om Sommeren, paa stille, varme Dage, maa den have mældt sig med Styrke, særlig i den Fløj af Slottet, der vendte imod den. Frederik III. var da ogsaa saa ivrig efter at faa sat en S lopper for den gamle, sædvane- mæssige Brug af Holmen, at han i 16505) greb til at fastætte Bøder for enhver, der benyttede alene dens ved gammel Brug erhvervede Navn. København med sin Beliggenhed paa et lavt, til Dels sumpet Terrain med ringe Fald mod Søen, paa en Had og sid Strand, havde en i hygieinisk Henseende saa ugunstig Stilling som vel mulig. De hyppige og voldsomme Pestepidemier, der hjemsøgte Byen, taler da ogsaa højt nok om dens slette Sundhedstilstand. Forholdene her maa efter Troels-Lunds Skildring antages at være saa bekendt, at der ikke er Anledning til at komme nærmere ind derpaa. Og de samme Aarsager havde de samme Virkninger, i Nord som i Syd. Da Byen paa 1500-Tallet havde naaet en saadan Størrelse, at Haverne inden for dens Mure blev indelukkede af eller inddragne i Bebyggelsen, begyndte Københavnerne at anskaffe sig Haver uden for den. Paa det ældste Kori over Byen — det skriver sig fra det sidste Ti-Aar af 1500-Tallet — viser der sig slore Haveanlæg særlig uden for Øster- og Nørre Port, d. v. s. Kongens Nytorv og Terrainet Nord for dette og for nuværende Gothersgade. En Del af disse Anlæg er maaske mere landlig Be- byggelse, Avlsgaarde o. 1. end egentlige Haver. Men en stor Mængde af Byens Borgere havde Haver og Lysthuse herude. Og al Lyst-