Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

6 husene her spillede ganske samme Rolle som Syd paa, nemlig som sundhedsstyrkende, helsebringende Opholdssieder har vi et Vidnes- byrd om i del ældste af de Breve, Christian IV. har skrevet fra sit Lysthus i Kongens Have. Det er dateret 7. Juli 16096) »in viridario extra Hafniam« d. e. i Haven uden for København, o» vidner endnu ved den daarlige og rystende Haandskrift om Kon- gens Svaghedstilstand efter den hæftige Sygdom, han var falden i olie Dage forinden, og under hvilken han havde søgt ud i den gode friske Luft i sin nys erhvervede Have. Det var intet Under, at Ordet Lysthus, da det kom her til Danmark, blev opfattet som et nyt Udtryk for Badstue. Ved mange Kongsgaarde og Borge laa endnu ved Midten af 1500-Tallet den gamle Badstue som et særligt Hus i Gaardens Kompleks. Og rundt omkring havde Kongerne i Middelalderen paa deres Jagtstrækninger rejst Badstuer, ofte i Forbindelse med et Kapel, til Legemets og Sindets Vederkvægelse oven paa en anstrengende Dag, — ganske som de senere byggede Lysthuse. Badsluen stod for den almin- delige Bevidsthed — ligesom Lysthuset alene ved sit Navn — som et Sted, hvor (ler var »lystigt« d. v. s. godi at være, og hvor man samledes med gode Venner. Det nye var, at man nu ønskede al være der i Ro eller med faa og udvalgte gode Veliner. Da Frederik Il- byggede Lysthusene »Sparepenge« ved Frederiksborg, Antvorskov og Haderslevhus, var det næppe af Sparsommelighed, for at der ikke skulde gaa for meget med, som det er bleven sagt7), naar han holdt Kollats med sine gode Mænd; ejheller, som Traditionen vil, fordi de var byggede for Penge, han havde sparet andetsteds. Det var langt snarere for — uden al støde nogen — at udelukke alle de mange, som søgte til Hove, og som ikke hørte med til lians intime Omgang. Det var langt lettere at sige, hvad der delvis blev sagt i Husets Navn: Jeg har hverken Raad eller Plads til at se saa mange Gæster hos mig i mit Lysthus, end til at sige: Jeg gider ikke se den og den. Det første var ganske klart og ligetil, det sidste var en Fornærmelse. Og da Christian IV., liere Aar efter at have taget »det store Lysthus i Haven« i Brug, kaldte det Rosenborg’, tænkte han næppe paa, at Navnet kunde opfattes som en Rosernes Borg. Den roman- tiske Opfattelse af Rosen var ukendt endnu. Den stod for hin Tid langt mere som et Tavshedens Symbol end som et Elskovs Symbol. Og det var uden Tvivl den udskaarne og forgyldte Rose, der var