Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

7 anbragt under Loftet i en af Salene paa Rosenborg, der bragte Christian IV. til at give sit store Lysthus i Haven Navnet »Rosen- borg«, d. e. det Sted, hvor Kongen samledes med sin gode Mænd »sub rosa«, hvor alt, hvad der blev talt, var talt i Fortrolighed og mellem Venner. Den lille Maalestok, disse Lysthuse eller Badstuer blev opført i, de indskrænkede Rumforhold og den dermed følgende Intimitet var Ira lørst til sidst deres egentlige og ejendommelige Kendemærke. Endnu ved de sidste Udløbere af Bevægelsen, 1700-Tallets »mai- sons sans gene« eller Eremitager, markeres Intimiteten ved »Eremi- tageborde«, hvis Midterparti, uden at man behøvede Tjenerskabels Nærværelse, paa et givet Signal kom fuldt dækket op gennem Gulvet og forsvandt igen for at hente nye Retler op fra Køkkenet neden- under. Det fremmede Ord »Lysthus« fortrængte i de højere Krese det gamle danske »Badstue«. Mange af de Bygninger, som Frederik II. og hans Herremænd kaldte Lysthuse, hed samtidig, især hos Al- muen, Badstuer, en len de var indrettet som Badstuer eller ej. Om sit nye Lysthus ved Haderslevluis (1587) bruger Frederik II. i Flæng Udtrykkene Lysthus og Badstue. Og to Hundrede Aar efter Fre- derik II.s Tid kaldtes »Eremitagen« i Kongens Have, det første af Christian IV.s Lysthuse i Haven, nu Herkulespavillonen, ikke blot i Haandværkernes Regninger8) men selv i HofmarskallaletsDagjournaler endnu Badstuen, naglet Bygningen aldrig har rummet nogen saadan. Lysthusene var oprindelig blevet til som Udtryk for Bybefolk- ningens Friluftstrang, som borgerlige Sommerhuse. Men i Renais- sancen tager Fyrster og Adelsmænd Tanken op, først i Italien, og begynder at bygge Lysthuse. Hvad der for Bybefolkningen havde været en Trang, blev i de højere Samfundsklasser en Adspredelse. Lysthusene bliver en Modesag. De bvgffes ikke lænder alene ved Byerne af Hensyn til frisk Luft og frisk Vand, men ude paa Lan- det, ved Kongeborge og Herresæder, hvor der ikke er Trang til dem af Sundhedshensyn. Dette finder især Sted i Danmark under Frederik II.; naar vi i hans Regering ser det ene af disse Miniatur- slotle efter del andet rejse sig rundt om i Landet ved Kongens egne Slotte og ved Adelens Gaarde er det ikke af Hensyn til Sund- heden. Her er del Renaissancens Begejstring for og Glæde ved Naturen, der finder Udiryk, understøttet baade af Ønsket om at have et Fristed, borte fra den larmende Hob, af Modens Fordringer