Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

8 og af Tidens lidenskabelige Byggelyst. Ved Siden af de store Bygge- arbejder, Slottene og Borgene, var Lysthusene det rene Legetøj al at have med at gøre, netop noget for de mange fyrstelige Bygge- dilettanter at tage fat paa, lettere at gaa til og billigere at faa i Klæder. Datidens Fyrster og Adelsmænd elskede at bygge. Det er betegnende, at der om et af Lysthusene i Kongens Have »det otte- kantede Lysthus i Krumspringet« gik det Sagn, at Christian IV. selv havde været med til at mure paa det. Og man forelskede sig i disse Legetøjs-Slotte i det Grønne, hvor man i Modsætning til Mid- delalderens skumle, sammen trængte Borge kunde have store Vin- duer, der gav rigelig Luft og Lys, Altaner med vid og fri Udsigt, brede, aabne og lige Trapper i Stedet for de snævre Vindeltrapper, og hvor Værelserne, atter i Modsætning til den middelalderlige, befæstede Borg med Rummenes planløse og tilfældige Sammen- stykning, kunde lægges og ordnes bekvemt, med gode indbyrdes Forbindelser efter Tidens Fordringer og Behov. Og man nøjedes ikke med et enkelt Lysthus ved eller i Nær- heden af sit Bosted. Nej, jo flere Lysthuse des bedre. Allerede Nurnbergs Borgere maatte ved en Politiforordning af 1465 holde deres Byggelyst i Skranke; det blev ved denne forbudt dem at have flere end eet Lysthus i deres Have. Men hvad der var Bor- gerne forbudt, kunde Fyrslerne tillade sig. Hertuginde Marie Maximiliane af Bayern havde fem Lysthuse i sin Have. Frederik II. af Danmark havde ved Frederiksborg tre: Badstuen, Sparepenge og Frydensborg; ved Kronborg — foruden liere smaa Lysthuse paa Fæst- ningsvoldene, — Lysthusene i Lundehave og i Teglstruphegn —, ved Skanderborg, Haderslevhus, Koldinghus, Antvorskov, Vording- borg o. s. v. el eller to eller ofte flere. Ogsaa Adelen lulgte med. Tyge Brahe havde mindst fire Lysthuse ved Uranienborg. Sten Brahe i alt Fald et paa Bregentved, Rosenkrantserne flere paa Rosenholm, af hvilke endnu et, Pirkentavl, sLaar tilbage. Christian IV. endelig havde mindst tre større, murede Lysthuse ved Siden al Rosenborg og en Mængde mindre i Haven uden for København. Den hele Bevægelses Rigdom og Mangfoldighed forstaas kun saa nogenlunde, naar man ser den som en Reaktion imod det bundne, sammentrængte Samfundsliv i Middelalderens Byer og paa dens Borge. Ved Renaissancen — og i Norden særlig ved dens mægtigste Udslag Reformationen — sprængtes Baandene, de aande- li<»e som de legemlige. Det er, som om Mennesket har hall Følel- o o