Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

9 sen af at have været spærret inde og paa engang bliver sluppet løs. Henrykt styrter det ud og nyder Livet i det Fri netop bl. a. ved Hjælp af Lysthusene, indtil der atter indtræder en Reaktion med del næste Slægtled. Frederik II. er, — man tænke blot paa Kronborgs Arkitektur og hans forskellige Lysthuses, særlig »Bad- stuen« s Beliggenhed — Renaissancen langt nærmere, end hans Søn Christian IV., i langt højere Grad en Jægernatur, et Friluftsmenneske. Han lægger ikke sine Lysthuse i en pyntelig og sirlig Have, men ude i det Fri, i den grønne Skov og ved den blanke Sø. Chri- stian IV. er allerede kommet noffet bort fra den rent umiddelbare O Naturfølelse. Han er niere Bymenneske, end hans Fader. Hos ham er det atter Nyttehensyn og Sundhedhensyn, som fortrins- vis gør sig gældende. Det ældste fyrstelige Lysthus Norden for Alperne, Kejser Fer- dinands Belvedere i Prag, er el fuldstændigt palazotto, et ægte Barn af den italienske Kunst, opført 1536 til 1546 af Paolo della Stella, som imidlertid ikke naaede at gøre det færdigt. Nederste Etage dannes af en til alle fire Sider aaben Buegang paa seks og tolv Søjler, der omgiver et aflangt firkantet Rum med et Par Værelser og en Trappe, som fører op til den store Sal i anden Etage. Salen har tøndehvælvet Loft og Døre og Vinduer ud til Altanen eller Omgangen over Arkaderne. Det er ejendommeligt at se, at ligesom Bygningen senere paa sin Vej mod Nord antager forskelligt Navn i hvert af de Lande, det pas- serer, — palazotto, Lusthaus, Badstue — saaledes antager den ogsaa Form efter de forskellige Landes særlige Bygningsstil. Man se blot det næste fyrstelige Lysthus i Tyskland, som man har Efter- retninger om, das neue Lusthaus i Stuttgart, og Badstuen ved Fre- riksborg. Lysthuset i Stuttgart er bygget 1575 til 1593 af Alberlin Tetsch og Georg Beer og stærkt præget i sine Grundmotiver af Paolo Stellas Belvedere i Prag, men er lige saa tysk som dette er italiensk. Ligesom der er det en aflang, firkantet Bygning i to Stokværk, nederst en stor af fire Krydshvælvinger overdækket Hal med de foran omtalte Vandbassiner og Vandspring i Midten. Nederste Stokværk er omgivet af en udadtil aaben Buegang, men — og her aabenbarer den nordiske Karakter sig — med et rundt, spidshættet, gotisk Fæslnings- taarn, »en Rundel«, paa hvert Hjørne9). Hele andet Stokværk optages af den store, tøndehvælvede Sal. Men