Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

186 til med en Vindeltrappe i, svarende til den ældre paa Østfløjen. Paa 1. Sal i Værelset i det gamle Porttaarn, der en Tid ses al have tjent som Rustkammer, boede Hofmarskallen v. Platen; i det smalle Værelse ved Siden af, hvor der i Muren blev indrettet et Skab, som findes der endnu, havde han sit Soveværelse. Det er formo- dentlig Ira denne Tid, Betegnelsen Marskalshuset stammer. I de to mindre Værelser paa samme Gang, mod Vest, boede i et Par Aar den kgl. Historiograf, Justitsraad Amthor, indtil sin Død 172151). Allerede i Mai 1705, et Aar inden Frederik IV. første Gang drog ind paa Rosenborg, havde de store Arbejder i den lange Sal, der ganske skulde forandre dennes Karakter, taget deres Begyndelse. Det har oprindelig været Hensigten at anbringe fire Malerier i Loftet i Forlængelse al hinanden, og udfylde Fladerne mellem dem ind- byrdes samt Side-Hvælvingerne mellem Malerierne og Gesimsen med Stukkaturarbejde. Udførelsen af Malerierne, som skulde foreslille de fire Hovedbegivenheder fra Begyndelsen af Frederik IV.s Rege- ring, Vornedskabets Ophævelse, Oprettelsen af den staaende Land- milits og af Land-Dragonerne samt af den altid færdige Sø-Rustning blev overdraget le Coffre og betalt i Juni 1706, og Rostgaard for- fattede fire Vers, som skulde anbringes et ved hvert enkelt af dem. Om Malerierne og Versene nogen Sinde kom til at sidde paa den dem tiltænkte Plads, kan ikke afgøres; men de er i alt Fald snart bleven taget ned igen. Medens Arbejdet skred trem, har Kongen faaet andre Planer. I Stedet for le Coffres fire historiske Malerier, som desværre synes forsvundne, skulde der i stukkerede Rammer opsættes fire Malerier med en Fremstilling af Kronrega- liernes himmelske Oprindelse. Og de fire i de historiske Malerier behandlede Begivenheder skulde nu i plastisk Udførelse, som Re- liefler udfylde Sidehvælvingerne mellem Malerierne og Gesimsen. Det synes, som om de Kunstnere, der var til Raadighed, ikke har kunnet binde an med saadanne store, figurrige Kompositioner. De to smukke Grupper over Dørene, Løven, der bekranses af Genier (S. 112), og den rige Indramning af Grene og Løvværk skyldes Carlo Maria Pozzi. Det store Vaaben i Loftets Midte, Rammerne, Blomster- Løv- og Kartoucheværket samt Kongekaaberne over Dørene (S. 147 og 149) (og lige over for disse) med Frederik IV.s Navne- træk og endelig de flade Ornamenter: de fire Vinde i Hjørnerne og de fem Sindbilleder som Afslutning i hver Ende af Salen — nemlig Gratia di vin a, Ad ju tor, Vigilantia, P ruden tia og