Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

187 Guverna mod Nord ogPrudentia, prinseligGloria, Sapientia, C ar i tas og Fama mod Syd — er udført af Fr. Ehbisch, der havde Ledelsen af hele Arbejdet, Leonhard Schwabe, Mathias Scheidlinger, Christian Knebel, Antonio Auzone og den nævnte C. M. Pozzi. Figurerne, de fritstaaende paa Gesimsen saa vel som Reliefferne, blev derimod udført af Frans Biener og Gotfred Joch, der blev indkaldt hertil i samme Anledning fra Berlin i Efteraaret 1706. De tog straks fat paa Reliefferne paa den østlige Side af Loftet (S. 144, 145). Gotfred Jöchs Navn forsvinder hurtigt af Regnskaberne, saa han maa antages kort efter at være død eller bortrejst. Sø- Indrulleringen paa Vestsiden lavede Frans Biener alene, men ved det sidste, Landmilitsens Oprettelse (S. 142, 143), fik lian Hjælp af Leonhard Schwabe, som modellerede Officeren og fire al Soldaterne. Frans Biener skyldes endvidere Fremstillingerne af de tre Ver- densdele, Asien, Afrika og Amerika, der udfylder Hvælvingskapperne over Gavlvæggenes Gesims, medens den fjerde, Europa, blev udført af Leonhard Schwabe (S. 138—144). Endelig lavede Fr. Ehbisch i 1707 de smukke Ornamenter paa Væggen over Salens og Regalie- kammerets Døre (S. 112 og 150). Samme Aar blev der sat en Kakkelovn op i den ene af Kami- nerne, Flisegulvet blev gjort i Stand og Væggene blev pudsede med Kalk og Gibs. I Vindueslysningerne synes de gamle malede Stukdekorationer fra Christian IV.s Tid i alt Fald delvis at være bevaret (S. 78 fg.) ligesom der endnu er enkelte gemt i de af Gobe- linerne dækkede Vinduer. Væggene og de ikke dækkede Vinduer blev marmoreret og malet »antiquerweise» i 1759 af Hofforgylder Bræstrup. I Forsommeren 1709 blev endelig Krocks fire Malerier al Kro- ningsregalierne (S. 152, 153, 156, og 157) sat op, hvorpaa Johan Monckenberg malede og stafferede Vaabnet i Loftets Midte med Guld og Farver; Tapeterne, der havde været taget ned under Ar- bejdet, blev sat op paa ny, og Rosenborgs lyse, fornemme og skønne Festsal med de forherligende Minder om Christian V.s krigerske og om Frederik IV.s fredelige Bedrifter var færdig02). I 1709 var Kongen i Italien. Blandt andre Herligheder hjem- bragte han en stor Samling af Glas fra de gamle berømte Fabrikker paa Murano. Det er betegnende, at han netop vælger Rosenborg, Opbevaringsstedet for Kongehusets sjældne Kostbarheder, til Gem- 24*