Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
Regnskaberne indeholder dog for det nævnte Aar intet af Betydning
om Forberedelser i den Anledning. Des mere indeholder de for
de følgende Aar, da der udføres forskellige Arbejder for at gøre
Rosenborg til en mere hyggelig og frem for alt mere lun Bolig.
Der bliver saaledes i 1723 lavet Vinduesluger eller Skodder til
Dronningens Kabinet for dog i nogen Maade at raade Bod paa
Trækken fra de altid utætte, blyindfattede Ruder. Aaret efter blev
de iskolde Stengulve fjernet i Kongens Gemak og i Dronningens
Gemakker i Stueetagen og erstattet med malede Trægulve. Paa 1.
Sal blev den midterste Sal (»Rosen«) delt i tre Rum, idet der blev
skilt et Fag Ira paa hver Side og deraf dannet to særskilte Værelser,
(S. 189 Nr. Ib og lc) alle med Bræddegulv og uden at det gamle
Stukloft Ira Christian IV.s Tid blev forstyrret. Og endelig blev,
for at skaffe mere Plads, Prins Carls Gemak afdelt i tre Rum, et
Værelse paa tværs, svarende til de øvrige smalle Værelser her, (S.
189 Nr. 10c) og Lo paa langs, (10a og 10b) hver med en skraa Kamin
ved Skorstenen paa Gavlmuren og med Bibeholdelse af det oprinde-
lige Loft. Værelset mod Vest (10b) beholdt den gamle Betegnelse »det
røde Gemak«. Foran Karnapperne i hvert af disse Rum blev der for
at forhindre Træk sat et Skillerum op med en stor Glasdør i; her
fik nu Prinsesse Charlotte Amalie sine Opholdsværelser55).
Ved de nævnte Forandringer i 1723 og 1724 havde Rosenborg
vundet meget i Hygge og Lunhed, men Mangelen paa Plads til
Følge og Tjenerskab gjorde sig atter gældende, da Kongefamilien
i Oktober og November 1727 paa ny tog Ophold paa Slottet for at
afvente Fuldendelsen af Københavns Slots Ombygning. Denne
Gang er sikkert ligesom tidligere Værelserne i Marskalshuset taget
i Brug for Hofmarskallen og andre til Hoffet hørende. Men »die
Fräuleiii« — Navnene paa dem er ikke optegnet, — Baron Heims
og Mr. Kupffmann maatte indlogeres hos Krieeer i Gartnerboligen
De lo Herre maa antages at have ligget inde med større Værdier,
eftersom der blev sat Jærnstænger Ibr Vinduerne i deres Værelser5G).
Det skyldes sagtens Efteraarets Slud, at der undertiden blev
slaaet Sejldug op over og paa Siden af den store nordlige udven-
dige Sidetrappe, »Dronningens Trappe«, saa Hofdamerne dog kunne
komme nogenlunde tørt i Hus, naar de havde Tjeneste paa 1. Sal.
Her boede nemlig i det nye røde Gemak (S. 189) Prinsesse
Charlotte Amalie og i den modsatte Endesal Christian VI. som
Kronprins og senere han Svigermoder, Markgrevinde Sophie Christiane