Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

191 af Brandenborg-Kuinbach. Det faar man at vide gennem et Sned- kerregnskab af 1735 over Udgifterne til den lille Trappe, der var sat op fra nederste Etage til Markgrevindens S o vekammer og videre op, i Anledning af at Elevatoren var bleven ubrugelig af Al- derdom. Dronningens Moder har altsaa, ligesom lidligere Prinsesse Sophie Hedvig, haft Sovekammer i det kinesisk lakerede Taarn- kammer og Forgemak i den store Sal ved Siden af5'). Endnu et Par Værelser blev forandret paa Rosenborg i denne Periode, nemlig Dronningens Kabinet og Regaliekammeret. 30. Mai 1745 gav Kongen selv Slotsforvalteren Ordre til al anbringe en Dobbeltdør — den yderste med Glas — i Stedet for det sydlige Vindue i Kabinettet (Badstuen S. 34) og opføre en Sandstenstrappe med Rækværk udenfor. Dette Arbejde, hvorved Dronningens Kabinet forvandledes til en Havestue, en Betegnelse, der har holdt sig til vore Dage, synes først at være bleven fuldført et Aars Tid senere. I 1762 blev en Del af Loftsbjælkerne i Regaliekammeret fornyet. Stukkaturarbejdet paa det nye endnu bestaaende Loft blev udført af Giambattista Fossati. Og i det lille Rum ved Siden af, det grønne Kabinet, hvor Loftet paa Grund af Utæthed og Læk ligeledes blev fornyet, blev der opsat et stort Skab til at rumme Slottets fineste Skatte58). 1708 nævnes i Regnskaberne, under Slottet »Bagerikælderen« og »Arkiven«. Den første maa have været en Del af den sydlige Kælder med det mægtige Ildsted. Men den Ovn, man kunde vente at finde i »Bagerikælderen«, findes der nu intet Spor af. Den er muligvis forsvunden, da Kælderen faa Aar senere ved murede Skillerum blev afdelt i tre Rum. Et af disse Rum kaldes dog endnu i Inventaret af 1718 »Bagerset«. Betegnelsen »Konditorikælderen« forekommer endnu i Begyndelsen af 1800-Tallet. Den nærmest tilstødende Kælder var og er ved en Mur paa langs delt i to Rum. Det østligste af disse stod ved en Dør og et Par Trappetrin i Forbindelse med Rummet under den sydlige Sidetrappe. Den vestligste af Kældrene synes ved den tilgitrede Aabning ind til Nabokælderen og ved »Madhullet« i Døren at være kendetegnet som Fangekælder59). De nævnte Rum udgjorde tilsammen den sydlige Halvdel al Slottets Kælder. Den nordlige Halvdel optoges af Lo lige store og, ligesom de nævnte, hvælvede Rum, der var adskilt fra de andre mod Syd ved »Gangen for (d. e. foran) Arkiven«, en Tværgang, der I_________L_ HUM II— lÉfr ll ~ 111 11 .g g . 21