Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
om Døre og Vinduer; Træværket i de smaaTaarnes Kupler blev fornyet
°g nye Vindfløje og Fløjstænger blev sat op. Da man befrygtede,
at den øverste Del af Murværket i de smaa Taarne skulde være
lor svagt til at bære Spirene, blev det forstærket, ved at man murede
fire Vinduer til i hvert Taarn, to i hvert af de øverste Kamre.
Endelig blev der indsat nye Vinduer med Træsprosser i Stedet for
BI\fatning, ikke som før — trukket tilbage, ind i Sten karmens
Midte men lagt frem i Plan med Facaden.
Murerarbejdet blev udført af Murermester Platz, Tømrerarbejdet
al Hoftømrermester Zuber, Stenhuggerarbejdet af »Hof-Bau-Inspecteur
und Hol-Bau-Steinhauer« Fortling, Smedearbejdet af Klejnsmedene
Beske og Ørsløv. Arbejdet paa Vindfløjene af Kobbersmedemester
Adrian; Snedkermestrene Preisler, Lutgen og Harms lavede Vinduerne
og Hofforgylder Bræstrup strøg Slot og Taarne tre Gange med
Stenlarve og forgyldte Højene. Billedhugger Hänel havde endelig
udbedret og fornyet Vinduesfrontonernes Hoveder og de plastiske
Figurer paa Gavle og Taarn66).
Men det turde være et Spørgsmaal, om Tb ura,, Kommissionens
mest fremragende Medlem, efter endt Arbejde vilde have gentaget,
hvad han havde sat sit Navn under i Indstillingen, at Slottet ved
de foresiaaede Forandringer ikke vilde miste det ringeste i Anse-
lighed og Skønhed. Ti med de aabne Trappers Fjærnelse, med
Karnappernes Forlængelse og de moderne, træsprossede Vinduer
ude i Murplanet havde Rosenborg mistet sin oprindelige, maleriske
og yndefulde Artikulation.
Da Hovedbygningens Istandsættelse var fuldført, kom Turen til
Portbygningen; den havde tidligere været tækket med Kobber over
det hele, men fik nu Tag af sorte Sten med Undtagelse af selve
Porltaarnet, der atter fik Kobbertag. Slotsgaarden blev brolagt og
de smukke Lygter (en af Lygterne ses paa Billedet S. 119) paa
Sandstenssøjler, der endnu staar omkring Slottet, blev rejst. Smede-
jæinsaibejdet paa dem skyldes Smedemester Ørsløv. I Slotsgaarden
var Christian IV.s Springvand for længe siden bleven nedlagt; her
stod nu kun en Vandpost med et Trug foran67).
Ved Siden al hyppig al tjene som Bolig for Kongefamilien benyttedes Ro-
senborg ligesom tidligere som Festlokale særlig i Anledning af kongelige Perso-
ners Fødselsdage. Det hænger muligvis sammen med Mindet om den første
Ordensuddeling paa Rosenborg i Anledning af den første fødte Enevoldskonges
Fødselsdag, at Taflet paa Kongens Aarsdag af og til formedes som et Ridder-
tafTel, og at der her untertiden fandt Ordensuddelinger Sted. I Reglen var der