Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

199 ved saadanne Fester Taffel i Salen i Pomeranshuset og Aftenselskab paa den store Sal eller i Audienssalen (Kongens Gemak) paa Rosenborg, med efterfølgende Bal. I Haven var der Illumination, arkitektoniske Prydelser og Fyrværkeri; tre Kugler in perpetua, der var i stadig Bevægelse i en Vandkunst, synes al minde om Guldæblerne i Gammeltorvs Springvand og er mulig den første Be- gyndelse til denne københavnske Specialitet, der maaske, som andre kunstfær- dige Arrangementer i Frederik IV.s Tid, skyldes Brandmajor v. Fuchs. Af Beskrivelsen af Kongens Fødselsdags taffel i Pomeranshuset 11. Oktober 1708 ser man, at Eremitagebordet er draget med ind i Taffelarrangementet. En tredobbelt Krone hævede sig nemlig under Maaltidel neden Ira op igennem Rosenborg med Køkkenbygningen, nedbrudt 1859. Stik efter Tegning af C. F. Christensen. Tallet, »fyldt og besat med allehaande rare Frugter og med smaa Fontainer, der sprang med Vin«68). 1 1720 udbrød der en Brand i Slottets umiddelbare Nærhed, idet et Side- hus til Gartnerboligen brændte. Der synes dog ikke dengang at have været nogen Fare for Rosenborg, men under Københavns store Ildebrand i 1728, da Ilden Torsdag 21. Oktober Eftermiddag, bredende sig for en sydvestlig Storm, havde naaet Gotersgade, var der al Grund til Frygt. Der blev sat Folk til al slukke Ilden paa Laurierhusets Tag, om Gnistregnen skulde tænde her; og af det store Antal Luger, der blev »ruineret« under Branden, maa man antage, at det ikke fuldtud lykkedes. Man har da ogsaa været betænkt paa at bringe forskel- lige Kostbarheder paa Rosenborg i Sikkerhed, hvilket fremgaar af en Udbetaling til Snedkeren Christian Kutsch for Istandsættelse af den kongelige Trone og nogle »Kontorer« d. v. s. Skabe, der var bleven flyttet under Branden69).