Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

200 Fra dette Tidsrum haves der Optegnelser af en Mand, der ofte færdedes paa Rosenborg, naar Kongefamilien opholdt sig her, nemlig Dronning Louises Overhofmester, Baron Rudolph Gersdorph. Men han fortæller kun lidt af alt det, man gerne vilde vide noget om, og indskrænker sig i Reglen til at meddele, al han de og de Dage spiser til Middag ved Kongens Taffel, andre ved Mar- skalstaflet og drikker Kalle i Prinsessens Gemak; al han spiller Scherwentzel med Overhofmarskal Blome, Generalmajor Ørtz og Slotsforvalteren Monsieur Hartman—og spiller saa højt, at han en Aften vinder 59 Dukater — og hører Præken snart i Kongens, snart i Dronningens Forgemak. Naar »Monsieur« Hartman kunde komme til den Ære at spille Kort i saa fint Selskab laa del sikkert i, al han, der indtil han blev Slotsforvaller paa Rosenborg i Lighed, med liere af sine Formænd havde været Livtjener hos Kongen, 6. Januar 1719 var bleven udnævnt til Kommandant paa Rosenborg og Oberstløjtnant af Kavalleriet. Gersdorph fortæller videre, hvorledes Dronningen, hvem han i Embeds Medfør ledsager til Rosenborg, viser ham et kostbart Smykke, og al han sammen med andre fine Folk beser alle Rariteterne med Undtagelse af Kronen og de øvrige Regalier, til hvilke Kongen selv havde Nøglen. Men Gersdorph opnaar den Lykke at faa Nøglen udleveret, for at han ogsaa kunde faa dem at se og samtidig vise dem til Kammerherreinde Gabel, Marskal Bulov og liere andre. Og det maa vistnok have skaaret Monsieur Hartman i Hjærtet, al del ikke var ham, — der i øvrigt stod højl i Kongens Gunst og hvert Øje- blik fik udrangerede Møbler forærende af Kongen — hvem Nøglen til Rega- llerne ved en saadan Lejlighed blev betroet. El kedeligt Minde om Kongefamiliens Ophold paa Rosenborg i 1723 har man i de mange lomme Huller i det kinesisk lakerede Gemaks en Gang saa straalende Vægdekoration. Ifølge en Tilføjelse i Slottets Inventar af 1718 for- svandt en Del af Stenene i Panelet her, da de kongelige Herskaber »resende- rede« paa Rosenborg i nævnle Aar70). Christian VI.s Regering var ikke nogen Tid til Forlystelser, og Rosenborg staar som de andre kongelige Slotte lyst og stille efter Frederik IV.s Død og langt ned i Tiden. Del besøges kun sjældent af Kongefamilien, og de enkelte officielle Middage, der gives her, bærer Tidens Præg, som Tallerne efter Jubel- festerne 1736 og efter Frue Kirkes Indvielse 1738 efter den store Brand71). Under Frederik V. residerede del kgl. Herskab, ifølge Thura, »alenesle om Sommeren paa nogle faa Dage paa Rosenborg, naar det paa en kort Tid op- holder sig i Staden«. Ligesom Christian IV. i 1612 var taget ud paa Rosenborg straks efter Dronningens Død paa Københavns Slot, forlod Frederik V. i 1751 Residensslottet og Hyttede ud paa Rosenborg samme Dag, den højtelskede Louise havde lukket sine Øjne. Kronprinsen tilbragte i 1756 og 1759 nogle Maa- neder af sin glædeløse Barndom paa Rosenborg72). I Kongens Have fandt der endnu under Frederik V. Forsøgsskydning Sted, idel Kaptain Steuben af Artillerikorpset 1750 foretog nogle Prøveskydninger med en Felt-Kanon, der kunde skyde 24 Skud i Minuttet »hvilket med rette kan regnes for en ny Fuldkommenheds Grad, som Artilleriel i vore Tider har naaet« ™).