Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

208 sig — aflukkede Boscager og Parker blev 1. Juni 1771 oplukte til Publikums Fornøjelse. Der blev foranstaltet Koncerter af Militær- musikken, indrettet en Restauration og en Spillebank, hvor man kunde prøve Lykken og spille Pharao, et dengang yndet Hasardspil. Ved festlige Lejligheder i Kongehuset lod Restauratøren, Gabel, der kunde glæde sig ved Struensees Bevaagenhed og som optraadte som Festarrangeur, afholde store Koncerter med Illumination og Fyrværkeri11). Af Optegnelser, der skyldes Komponisten af Melodien til »Danmark, dejligst Vang og Vænge«, Poul Rasmussen, ses det, at der var Restauration saavel i »Eremitasen« som i Telte rundt o omkring i Haven, og at det gik meget lystigt til herinde. Som Plejesøn af Edvard Storm maa Poul Rasmussen formodes at have vidst god Besked, selv om Forhold han ikke personlig har oplevet, og liaar han fortæller, at »Kongens Have i Struensees Tid var et uudsigelig gement Forsamlingssted med mange Liderligheder offent- ligt«, er det vistnok rigtigt. Men det vilde være urigtigt at tro, at det først var med Struensee, at Forargelsen begyndte. I en tysk Haandbog for Rejsende, som udkom i Leipzig 1761 hedder det om Rosenborg Have, at det er en herliff Spaseresanff, 02’ man faar at vide, at man ikke her som andre Steder behøver at gaa med Hat under Armen og med Spaserestok, hvorimod man ikke bør undlade at bære Kaarde. Men Forfattereil finder Anledning til at bemærke, at det ikke er tilraadeligt at opholde sig her om Aftenen ud over den sædvanlige Tid for ikke at komme til at ofre de barmhjærtige Søstre herinde sine Penge, sin Sundhed og sin Ære. Og længe eller Struensees Tid finder man Udtalelser om, at Forholdene i Kongens Have i den Retning ikke er bleven bedre15). At Tonen herinde i den berygtede Kabinetministers korte Magt- periode har været meget løssluppen er troligt nok. Og at Opsynet med Publikum har været noget mangelfuldt, finder man Vid- nesbyrd om i Havens Inventar for denne Tid, hvor det optegnes, at ikke mindre end atten Stenbilleder »udi den Gabelske Værtskabs Tid« var aldeles ruineret. Bl. a. var Halsen paa Svanen, Spring- vandsfiguren i Bassinet, brækket over af overgivne Drenge. Slige Uordner forefaldt dog ogsaa tre—fire Aar senere, som da Folk af Kaadhed havde væltet en Del af de store Marmorkugler ned fra deres Fodstykker i Lystkvarteret16). Men naar Poul Rasmussen for- tæller, at Eremitagen, hvor Gabel havde sin Restauration, blev revet ned »for at glemme alle de Skændigheder der var fores’aaet her«, hvilke