Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

2TI Facademur — hvori det nævnte 100 mm. brede, af Luften ganske upaavirkede Sandstensbaand løb, 200 mm. under Vinduets Solbænk, og en ydre Skalmur paa 40 mm.s Førlighed. Denne Skalmur lod sig atter paavise sydligere, ved det andet Vindue fra Gavlen, men ikke til den anden Side, Nord for Dørfalsen, lige saa lidt som i Bygningens østlige Fa^ademur. Det viser sig her, hvor nødvendigt det er at have et indgaaende, fortroligt Kendskab til alle Enkeltheder i en gammel Bygning for at vinde den fulde Forstaaelse af de den vedrørende Bygningsregn- skaber. Hvis ikke — for denne Bogs Vedkommende i den ellevte Time — disse ejendommelige Forhold i Murværket var blevet af- dækkede, vilde Forfatteren være gaaet glip af den fulde Forstaaelse af Regnskaberne og dermed af Rosenborgs ældste Historie. Ti naar det i Regnskaberne (S. 239) under 1613 27. Marts, 2. April, og 1614 20. Marts hedder, at der mures paa det Hus, k g 1. Majestæt n a a d i gs t lader opbygge til det store Hus, eller o p m u r e n æ s 11 i 1 detstoreHus, syntes det — uden Kendskab til de i Februar 1914 afdækkede Forhold — kun at kunne gælde Køkken- bygningen, det eneste Hus der laa umiddelbart ved »det store Hus«. Vanskeligere var det at forklare sig Udtrykket i Rgskb. 1614 17. April, at der mures paa den Mur, kgl. Majestæt naadigst lader opføre til det store Hus. Ti der findes — stadig uden de nævnte Forudsætninger — ingen Mur, hvorpaa dette Udtryk kan passe. Og man slaar sig til Ro med den Tanke, at der foreligger en stilistisk Ubehjælpsomhed, og at der menes Muren til Huset. Men med Murlundene af Februar 1914 bliver der god Mening i Regnskabernes Ordlyd, selv i et saa mærkeligt og tilsyneladende modsigende Udtryk (1617 6. Februar) som »den gamle Sal i del nye Hus«. De omtalte Fund i Muren synes nemlig kun at kunne forklares paa den Maade, at der har staaet en mindre og spinklere Bygning paa den sydlige Halvdel af den Grund, hvorpaa Rosenborg er bygget — en Forklaring som finder fuld Støtte i de nævnte Regn- skaber — og af hvilken der endnu findes Rester i den nuværende Slotsbygning. Denne Bygning maa formodes at være den, der blev paabegyndt 1608 i Marts, (S. 238), idet Kongen snart har op- daget, at det Blaa Lysthus blev ham for smaat (smign. S. 29). Og det er vistnok denne Bygning — det nye store Hus og ikke det samtidige ottekantede Hus — af hvilket man har en 29*