Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

228 Beskrivelse i den Fortingning, som Breide Rantzau 1609, 18. Juli slutter med Maleren Helle Torbensen (S. 238). Ti gaar man ud fra, hvad der synes fuldt forsvarligt, at den Skalmur, (Rgskb. 1614, 17. April), som er bleven muret op til Fa- Qademuren af en ældre Bygning, er en Forstærkningsmur, synes det naturligt at slutte, at denne Forstærkning maa have haft en Aarsag; den kan skyldes og skyldes utvivlsomt Kongens Ønske at sætte et Stokværk til paa den første Bygning, saa den ældste Bygning altsaa kun har været paa to Stokværk; da Skalmuren ikke er paavist paa den anden Side Midten af det nuv. Slot og ej heller i den østlige Fagademur, har den ældste Bygning kun kunnet have omtr. den halve Længde af denne og en noget ringere Bredde. Billedet S. 217 viser den Del af det nuv. Rosenborg, som Talen er om. Man vil paa Billedet se, hvorledes den paaklistrede Mur, der har bevaret den oprindelige Mur med sine Sandstensbaand mod Luftens Paavirkning, hælder ud af Lod. Tænker man sig øverste Stokværk borte og Huset noget smallere, synes den nævnte Beskri- velse med fuld Ret at kunne anvendes paa dette. De to Døre i I. og II. Stokværk ved Nordgavlen, af hvilke der foreligger Spor i Muren, maa forudsætte to tilsvarende ved Sydgavlen, og Forting- ningens treogtyve Vinduer svarer da naturlig til de fem i Vest- facaden i hvert Stokværk, to i hver Karnap paa Gavlene, de fire plus en Dør paa Midten i Østfagadens første Stokværk og de fem i dennes andet. De to Gallerier, »som kommer at staa paa hægge Enderne af det store Hus« og som foran (S. 16) — af Mangel paa bedre Stedfæstelse — er henført til det Blaa Hus, finder da deres naturlige Plads paa Gavlene af »det store Hus«, hvortil Dørene ved disse i II. Stokværk har aabnet Adgang. Dette Hus har, stadig efter Fortingningen, haft lo Værelser i I. Stokværk og en Sal i IL, og »den gamle Sal« maa da formodes at være en Del af den sydlige Endesal enten i I. eller i IL Stokværk. Det første »store Lysthus« i Haven, som nu bærer Navnet Ro- senborg, er efter dette grundlagt 1608 — og ikke som Friis har fremsat 1610 — og bragt under Tag Juli og August 1609 (S. 238. Rgskb. 1608 og 1609). I Juni 1608 er Lofterne, »alle de Ge- makker i det nye Hus«, blevet dønikede, og Vindeltrappen, der vist- nok har været indvendig, er bleven grundet. I Sommeren 1609 er Værelserne, de tre Kaminer, Trappen o. s. v. bleven malet og Salens Loft stafleret. Men allerede i dette Aar maa Christian IV.