Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

252 chaise dans laquelle si quelqu’un s’assied, par des ressorts^ inconnues, tirant une corde il descend ou monle, les planchers étant percez pour cel efl'el. — Saint-Simon (og efter ham Havavel: Dictionnaire de l’ameublement) tillægger »l’ingénieux Villayer, un académicien qui avait plus de gout pour la mecani- que que pour les lettres« Opfindelsen af Elevatoren »la chaise volante«, hvilket modsiges af A. Franklin i La vie privée d’autrefois: Les Repas S. 99 fg. Se ogsaa Tallemant de Réaux VI. 58. — 6) Afregn. XII. 6. 3. Nr. 7. 1655. 10. Jan. — j7) Afregn. XII. 6. 1. Nr. 13. 1649. 14. Marts. — 8) Afregn. XII. 6. 11. Nr. 13. 1652. 2. Marts og 6. 3. Nr. 3. 1654. 26. Mai. — 9) Afregn. XII. 6. 1. Nr. 13. 1652. 7. April. — 10) Glarmesterrgskb. H. 1. 1. Nr. 12. 1644. — Afregn. XII. 6. 1. Nr. 13. 1649. 14. Marts. — u) »Rosen«, denne Betegnelse forekommer saa vidt vides ikke før 1757. Partik. Kamr. — l2) Betegnelsen »den røde Sal« (sagtens opstaaet paa Grund af Gyldenlæderstapeterne) synes at forekomme første Gang 1644 se Afregn. 12. 9. 1. Nr. 12. 12. Mai. — 1654 bliver alle Skilderierne i »det røde Lossement« (det vil erindres, at denne Sal hang fuld af Por- trætter (se S. 89 og 98)) »aftoet og renserit«, Afregn. XII. 6. 3. Nr. 3. 1654, 17. April. At den røde Sal er den nuv. Sal »Rosen« fremgaar af Udtrykket i Rgskb. (se III Henvisn. 12) om det lidet Sekret, nemt den gamle Hemmelighed bag Spejlværelset (S. 35 Nr. 13), hvorfra der endnu under Frederik III. førte en Dør ud til »Rosen«, se S. 248 anden Anmærk. — Holck: Kunstkammeret og Rosenborg 1. Opl. S. 137. Den »røde Sal«, der nævnes her, er endnu »Rosen«, men under Frederik IV. bruges denne Betegnelse indtil 1724 om den sydlige Endesal, »Brudesalen«. — 13) Rosenborg Inventar 1718 S. 277; Slottets Arkiv.— 14) Rosenborgs forskellige Inventarer i 1700-Tallet, sstds. — 15) Det er uden Tvivl det »gamle Kaardekammer« (øversle Kammer i Taarnet mod Kongens Have), der forekommer i Rgskb. Afregn. XII. 9. 2. Nr. 2 under 24. Novbr. 1645 som »Røstkammeret i Taarnet«. — I 1660 slaas der derimod Lister lil at hænge Spaanemaatter paa op i del »nye Rustkammer« over Regaliekammeret, og 1661 lignende Lister til »Rustkammeret over det forrige«. Afregn. XIV. 1. b. Men dette kan ikke være andet end det tidligere »Kammer v. Vægtergangen«. Afregn. IX. 4. Nr. 1. 1654. 10. Juli, hvor ogsaa Betegnelsen »Trommeter- kammer« forekommer. Naar der sstds. Nr. 9 tales om »Trommeterstolen«, menes der Musikanternes Balkon i den lange Sal, som nu hyppig kaldes Dansesalen. — 16) Maleriet S. 67 forestillende Zeus og Hera maa iflg. Dr. Francis Becket antages at være malet afWuchters, medens de lo andre skyldes Isaach Isaachsen. I nogle af Værelserne paa Hørsholm havde K. v. Mandern malet en Del Fremstillinger af Dronning Sophie Amalies Liv. — 17) Werlauff: Om Danebrog og Danebrogsordenen. Bering Liisberg: Illustr. Tidende XXXIX Nr. 20. — 1S) Werlauff anførte Værk S. 27. Bircherods Dagbøger. — 19) Danske Saml. 2. R. III. 3; V. 126—127, 268. Afregn. GI. Registr. F. 22. Nr. 67. — 20) Francis de Bray (de Bry, de Brie og Debrii, Døbenavnet skifter mellem Francis, Francois, Franciscus og Frans) fik Bestalling 1663 13. September som »vores marmorerer« (Bestall. Protokol 7. a. fol. 100) med en aarlig Løn af 500 Rdlr. I Overkmrjkr.s Rgskb. 1671, 21. August kaldes han »Laxserer«; bliver fri for Tiltale i en Lejermaalssag 1669, 15. Februar Sjæll. Tegn. XXVII fol. 374; maa lade sin Hustrus Lig begrave om Aftenen 1670, 14. Januar ibid fol. 595. Noget Regnskab ham vedrørende er ikke bevaret før 1670. Fra Februar 1670 lil 21. August 1671, da han sidste Gang nævnes, har han »for