Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

253 del Kammer i Haven hans Restans«, for »Skorstene, Kamre« og i det hele laget Arbejde i Haven modtaget i alt 978 Rdl. (Overkmrjkr. Rgsk.). Om hans Navne og sandsynligvis hans Farfar se Stanislas Lami: Dictionnaire des sculpteurs de l’école francaise. — Francesco Bruno »Napolitanus«, som han skriver sig paa et af ham forfærdige! Bord af Gipsmosaik, hvori et Danmarkskort, var en af de tre italienske Stukkaturarbejdere, som Enevold Parsberg, Hovmester hos Frederik III.s Døtre, paa sin Rejse til Sachsen 1667 med Prinsesse Anna Sophie, skaffede hertil fra Dresden efter Kongens Ønske fremsat i Brev af 1667 20. April fra Rigsadmiralen Henrik Bjælke (trykt i Illustr. Tidende XXXIX Nr. 20). Francesco Bruno rejste til Prag, hvor forskellige af hans Landsmænd var be- skæftigede med Udsmykningen af Hradschijn »pour avoir des ouvriers å tra- vailler sous moy que aussi pour les conduire en Danemark.« En af disse var vistnok den »Stuccaturmestere Sanlino«, som 1668 laa syg paa Frederiksborg. Afregn. GI. Reg. E. 15, 48; Tidskr. f. Kunstind. 1894 S. 88. — 21) Bering Liisberg i Illustr. Tidende Nr. XXXIX. Nr. 20. — 22) Universitetsbibi., Rostgaards Manu- skript fol. Nr. 62. 1695. 14. Juni. — 23) Overkammerjunkerens Regnskab. — 24) Gengivet i Bering Liisberg: København i gamle Dage S. 291 fg. — 25) Over- kmrjkr. Rgskb. 1671 2. December og passim. — 26) Holck: Inventar over Rosenborg fra Christian V.s Tid. S. 117. — 27) Kgl. Bibliotek, Ny kgl. Saml, folio Nr. 365. — 28) Indretningen af Spejlkabinettet maa vist henføres til 1684. 2. November d. A. sendes neml. iflg. Overkmrjkr. Rgskb. en Mand til England efter Spejlglas, for hvilket der 17. December afsendes pr. Veksel 1431 Rdlr. 1695, 17. December betales »den engelske Spejlmager 452 Rdlr. 4 $ for Glas«, og i 1696 faar de Moor 652 Rdlr. 4 $ »for engelsk Spejlglas saa og for andet« (ibid). Kabinetter med Spejle af Metal kendtes alt i Oldtiden. I sin Hymne »In nuptias Honorii et Mariae« lader Claudianus Venus smykke sig i et saadant, hvor hun overraskes af Cupido. Svetonius fortæller om Horats »ad res venereas intemperantior traditur. Nam speculato cubiculo scorta dicitur habuisse dispo- sita, ut quocumque respexisset, ibi ei imago coitus referetur.« Lessing vil gerne rense Horats for denne Beskyldning (Vermischte Schriften Berlin 1784 III S. 105) og vil ikke anerkende Udtrykket cubiculum speculatum (eller spe- cillatum, som det ogsaa læses, for ægte. — Spejle af Glas med Belægning af Blyamalgam kendes fra omtr. 1400. I 1500-Tallet fremstillede man paa Murano Spejle af Glas med Tinbelægning, 1634 anlægges en Spejlfabrik i Frankrig, og 1688 kan Abraham Thévart tilbyde Pariserhoffet Spejle paa en Størrelse af over 1.5 x 2 m. I København faar Jean Henri de Moor 1694 Privilegium paa at oprelle et Spejlmanufaktur paa Christianshavn, som Kongen illg. Overkmrjkr. Rgskbr. var ude at tage i Øjesyn 13. Oktober s. A. Aaret efter anlagde de Moor en Spejlfabrik i Berlin (de Vrigny: Relation d’un voyage en Danemark). -’9) Se Anmærkningen, S. 248. — so) Den første Udgiftspost ang. Tape- terne paa Rosenborg forekommer i Overkmrjkr. Rgskb. 1684 23. Juni, da der betaltes en Tapetmager 232 Rdlr. i Rejsepenge til Braband efter Svende. Arbejdet maa antages al have været i Gang i August s. A., da der 20. d. M. betales den brabantske Tapetmager 200 Rdl. paa Rgskb. 20. Oktober faar han atter 200 Rdl. paa Rgskb. Udbetalingerne foregaar derefter gennem Marskal Liitzov snart til de brabantske Tapetmagere, snart til de brabantske Tapet- mageres Udgifter, snart til deres Underhold og snart til Tapetmageriet. Den sidste Udbetaling finder Sted 1692 19. Mai; da er der til Tapetmageriet i alt