Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

254 udbetalt 16,800 Rdl. foruden 29. Juni 1687 385 Rdl. til Tapetmagerhusenes Reparation. De brabantske Tapetmagere er Brødrene v. Eicken, der fik anvist Ophold og Arbejdssted i Køge. Arbejdet strakte sig fra 1684 til 1692 og ikke som S. 130 angivet fra 1684—1698. Tapeterne er dog først kommet paa Plads i 1698, da Kongen var oppe at Lage dem i Øjesyn. — Wilcken Ribolt har ud- ført en Tegning til »Tapetmageriet om Landgangen paa Rygen«. Overkmrjkr. Rgskb. 1690, 24. Januar. Om Peder Andersens Tegninger og Malerier lil Tapetmagerne se Burman-Becker: Efterretninger om Danske Tapeter. — 31) Overkmrjkr. Regnskab 1680, December 31. — 32) Bering Liisberg: Audiens- huset paa Frederiksborg i Tidsskrift f. Kunstindustri 1894. — 38) Udgifter Lil Rosenborg Have og Bygninger i Christian V.s Regering beløber sig eller Op- tælling af de forskellige Poster i Overkamrjkr. Rgskb. til i alt 74,781 Rdlr. 3 $ 12 Sk. »til Byggeri«, »til Reparering«, »lil Haandværksfolk«, »paa Regnskab«, »til Havens og Rosenborgs Behov«. Udgifterne Lil Tapeterne er ikke tagel med her. — 34) O. Nielsen: Københavns Historie V. Plan lil Bebyggelse af Ny København S. 30. — 35) Sstds. Kort o. København fra 1699. — 3G) Kbhvns. Diplmt. VI. S. 384, 385. — 37) Afregn. XII. 9. Nr. 2. 1645. 4. Mai. — 38) Afregn. XII. 6. Nr. 1. 1649. 12. April. — 39) Part. Kmr. Bauwesen 1714. Bil. 62. — 40) Afregn. GI. Registr. L. 26. 1648. 5. April. — 41) Afregn. GI. Registr. H. 32 b. 1661. — 42) Specification paa Afgang fra Rosenborg Slot 1731—44 S. 24. — 43) Zahl-Casse Regnskab 1692. — 44) Afregn. GI. Registr. H. 32 b. 1664. 21. Ok- tober. — 45) Afregn. VI. 72 b. 1663 og VIII b. 1663. — 4(i) Se saaledes Philip Hainhofer: Reisebuch im Jahre 1617 i Baltische Studien II S. 123. — 47) Se S. 247. — 4S) R. Nyerup: Efterretn. om Frederik III S. 397—398. Kbhvns. Diplmt. V. 519, 563. — 49) Københavns Slots Inventar af 5. Marts 1673. — 50) Part. Kmr. Bauwesen 1716. Bil. Nr. 115. — 51) 1669, 1. Juli bliver der indsat 16 Blikvinduer i det hollandske Køkken i det blaa Hus. Afregn. XII. 9. 14. Nr. 3. — Kurt Adelaer faar 1673 efter Ansøgning Patronatsret Lil en Kirke i Bratsberg Amt i Betaling for Indretningen af det hollandske Køkken. Rentekammer, Deliberations Protokol 3, 169. — 52) Wirtschaft, »eine Lustbar- keit bei Hofe, nach welcher die häuslichen Geschäfte eines Gastwirthes in einer Verkleidung vorgestellel werden« (Adelung). Denne ejendommelige Hof- maskerade, hvor Kongen og Dronningen forklædt ofte som Amagerbønder agerede Krofar og Kromor, synes at forekomme første Gang paa Flens- borghus i 1652, da Frederik III og Sophie Amalie holdt W. her (Frederik III.s Skrivekalender i R. A.) St. Hans Aften. I Reglen fandt det dog Sted ved Fastelavn, hvor man af gammel Sædvane slog Gækken løs, som Regnard ogsaa meddeler i sin Voyage de Flandre etc. 1681 S. 54 (Paris 1874), »pendant lequel lemps, le roi se voulant divertir ordonne un Virschat(!) dans loule sa cour, et se mel lui méme de la partie. Toute la cour paroit en differens metiers avec des habits conformes å l’art que chacun professe et que le sort lui a donné. Le roi de Danemarck y parut la derniére fois en charbonnier el on nous dit que rien n’était si plaisant que cette sorte de mascarade. (Se i øvrigt WerlaufT: Antegnelser lil Holberg S. 212 Hg. og de der anførte Steder). Et af Glanspunkterne ved Lystighed var Bordet, som i W.s Hjemland kaldtes Buntereihe-Tafel, paa Dansk Bunteradstaflet, hvor Gæsterne sad til Bords i deres Forklædninger og hvor Tonen var meget løs- sluppen (se I. B. v. Rohr: Einleitung zur Ceremonialwissenschaft, Berlin 1730,