Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

16 i og Smykkekammer eller Karnap. Bygningens Størrelsesforhold kendes ikke, da selve Akkorden ikke findes, men da det af et senere Regnskab u) fremgaaar, at Huset under Bygningen er bleven gjort seks Alen længere og tre Alen bredere, end fra først af bestemt, og da del af Opstalten af Bygningen i Hafnia hodierna Tab. XVI ses, al Facaden maaler 20 AL i Længde, maa det af Christian IV. oprin- delig paatænkte Lysthus have været af meget beskedne Forhold, om end noget større end el senere i Haven opført Lysthus, der kun kunde rumme en Seng. Udgravningen af Grunden blev paabegyndt i Marts 1606, Murer- og Stenhuggerarbejdet umiddelbart efter, og inden Vinterens Komme stod Huset under Tag, saa det finere Snedkerarbejde samt Maler- og Dekorationsarbejde indvendig kunde begynde i Efteraaret. Husel var i to Stokværk paa en høj Kælder, muret paa en Sokkel al gullandske Bloksten, havde sandstenskantede, uden Tvivl svejfede Gavle, paa Vestsidens Midte et firkantet Trappetaarn med Kantsten og Tagliste af hvid, gullandsk Sten og med Kongens kronede Navnetræk hugget i en lignende Sten over Døren ind til Vindel- trappen, der var sat op af 400 hvide gullandske Sten. Paa hver Side af Trappetaarnet fandtes en gavlprydet Kælderhals og paa Midten af den modsatte Facade en Karnap, der var opført helt Ira Grunden, — det nævnes udtrykkeligt i Regnskaberne, at (ler er stenet i Grunden under Vindeltrappen, d. e. Trappetaarnet, og Karnappen, som begge ses paa Bygningens Plan i Danske Vitruvs Kort over Kongens Have fra 1746. De lo lignende Udbygninger, der her ogsaa ses for begge Husets Ender, er de »Gallerier« — vel nærmest Udsigtsplatformer med Rækværk (Galleri) omkring — der fore- kommer i Regnskab af 17. September 1609, ifølge hvilket der betales for Murarbejde »paa det ny Galleri, som kommer at stande paa begge Ender (d. v. s. paa hver sin Ende) af det store Hus udi Lysthaven«. Uddrag af Regnskaberne til del blaa Lysthus’s Bygningshistorie indtil 1648 er samlede under Henvisninger12). I Kælderen fandtes to Rum, af hvilke det ene, mirabile dictu, var Kongens eget Kammer, Sommerstuen. I Stueetagen var Dron- ningens to Gemakker samt Smykkekammeret eller Karnappen. Disse Værelser, som havde hvert sin Kamin, blev Aaret efter forsynet med Jærnovne ligesom Sommerstuen. Da delle Lysthus kald les det store, — sandsynligvis dog kun for