Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

17 at skelne det Ira to mindre, der blev paabegyndt i 1608, og hvorom nærmere i det følgende — kan det ikke undre, at Salen i øverste Stokværk blev kaldet den store Sal. Dens Gulv var lagt med Fliser, dens Loft var stafleret med Guld og Farve, og den var forsynet med to Kaminer og med en »Skænkestol«. Salen var malet af Hol maleren Dirk Moll, der ogsaa havde stadset lidt op paa et af de fra den tidligere Ejer bevarede Huse; Gemakkerne i Stuen maledes af Markus von Luneburg; det Kammer, som Kongen ifølge en Optegnelse i sin Dagbog under 7. Juli 1609 gjorde Kontrakt om med I oul Rumbier, maa sandsynligvis være hans eget Kammer eller Sommerstuen. Billedskærerarbejdet, maaske ogsaa Skænke- stolen paa den store Sal, blev udført af Gregers Greus, der senere lavede en stor Del af Snedkerarbejdet paa Rosenborg. Man lør sikkert i det hele gaa ud fra, at Kongens første Lysthus i Haven, først kaldet det blaa Hus og senere Eremitagen, har været et tro horbillede en miniature for det senere Rosenborg. I Slutningen af Oktober 1607 faar Skifertækkeren Balzer Brenner 100 Rdl. paa Regnskab for forskelligt Arbejde, han har gjort og forfærdiget paa Lysthuset. Detle er altsaa noget før den Tid blevet tækket, sandsynligvis med blaa Skifersten, hvad (ler sagtens har givet Anledning til Navnet det »blaa Hus«. I Løbet af Foraaret 1607 havde Kongen gi orl Indkøb hos Kandestøberen Isaac Corridtz (Chorvitz eller Korfits) af Messingkedler, Lysestager og Lysearme, Fyrfade, Bækkener, en Sengepotte, hvilket »Messingboskab« Kongen selv tog i Forvaring lor siden at bruge det i den nye Lysthave. I Maj købte han saa yderst moderne og kostbare Ting som to Spejle al Claus de Vale, men det skulde dog vist vare nogen Tid endnu, inden han kunde tage sit nye Lysthus i Brug. Allerede i Efteraaret 1608 maatte der begyndes paa Reparationer, da Bygmesteren Vulf Pe- tersen ikke havde gjort sit Arbejde rigtig godt. En af hans Hvæl- vinger i Kælderen »var af sig selver nederfalden« og maatte mures op paa ny af Murmester Job Henriksen, der endvidere maatte tage en Dør ned i Trappetaarnet tillige med dens Karm, som Vulf Petersen ogsaa havde opsat, og mure den op igen. Endelig blev i August og September 1609 de foran omtalte Udbygninger eller Gallerier, som kan paavises endnu, sat op for Gavlenderne. Paa v. Wijcks Tegning af København i 1611, der er taget fra et Skibsmærs ude paa Strømmen, ses i Baggrunden Ladegaarden eller det blaa Hus i Kongens Have omtrent over et med Aabnineen o 3