Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
42 relserne her paabegyndt i Marts s. A., men endnu er der ikke næv- net et Ord om Husets fjerde Taarn, det store mod Vest. Det er overordentlig betegnende for Datidens Frihaandsbyggeri, at det slore Taarn, i Modsætning til Taarnene pas Østsiden der er vokset op med Bygningen, ikke har høri med til det oprindelige Anlæg, men er kommet til under Arbejdet. Den kongelige Byg- herre har paa en Gang fundet, at den lange Vestfagade vilde blive noget kedsommelig i dens Ensformighed, og besluttet straks al bryde denne ved al tilføje et højt, slankt Taarn. Tilføjelsen af delte Taarn voldede nogen Forstyrrelse. For det første berøvede det det indenfor lierende Værelse, Sen^ekammeret, det direkte Dagslys; og da der maatte skaffes Plads til en nød- vendig Tilbygning ved den nordre Side af Taarnet, mistede Kongens Arbejdsværelse del ene af sine tre Vinduer. Dernæst maatte paa Grund af Taarnets Opførelse og Trappehusets Tilbygning paa den sydlige Side alle Vinduerne paa Vestsiden i Bygningens sydlige Halvdel rykkes hinanden betydeligt nærmere, end Vinduerne i den nordlige Halvdel, hvor Afstanden mellem dem indbyrdes er 45 ctm. større end i den sydlige Halvdel. Denne Forskydning af Vinduerne har ikke undladt at sætte Spor i det første af Værelserne i Bygningens sydlige Halvdel, det, der blev benyttet af Fru Kirsten Munk o<»' senere af Vibeke Kruse, nu den marmorerede Stue. Det tredje Vindue er her rykket saa tæt op til Skillerummet til den sydlige Endesal, at dér ikke er levnet Plads til nogen Væg, saa Vindueslysningen gaar i Flugt med Skille- rummet. Fra det modstaaende Skillerum — til Sovekammeret og til del første Vindue er der derimod et Stykke Væg paa 90 ctm.s Bredde. Tanken om et Taarn paa Vestfagaden synes først at kunne være dukket op i Forsommeren 1615. Den 3. Marts leverede Sned- keren nemlig otle og tyve Vindueskarme, uden Tvivl til Stueetagen, — nemlig det Antal, der fremkommer her, naar man trækker Tallet af Vinduerne i del senere tilbyggede Taarnkammer med sin Tilbyg- ning Ira og lægger de tre ved Taarnets Opførelse fra Sovekammeret og fra Arbejdsværelset bortfjernede Vinduer til. I Overensstemmelse hermed ser man da ogsaa, at der, da Badstuen blev indrettet i Stuen af del nye Taarnkammer, blev lavel tre Vinduer til. 25. Juni 1615 nævnes for første Gang Murarbejdet paa »del nye Taarn, som kgl. Majestæt lader opmure til det store nye Hus«, men