Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
relserne her paabegyndt i Marts s. A., men endnu er der ikke næv-
net et Ord om Husets fjerde Taarn, det store mod Vest.
Det er overordentlig betegnende for Datidens Frihaandsbyggeri,
at det slore Taarn, i Modsætning til Taarnene pas Østsiden der er
vokset op med Bygningen, ikke har høri med til det oprindelige
Anlæg, men er kommet til under Arbejdet. Den kongelige Byg-
herre har paa en Gang fundet, at den lange Vestfagade vilde blive
noget kedsommelig i dens Ensformighed, og besluttet straks al
bryde denne ved al tilføje et højt, slankt Taarn.
Tilføjelsen af delte Taarn voldede nogen Forstyrrelse. For det
første berøvede det det indenfor lierende Værelse, Sen^ekammeret,
det direkte Dagslys; og da der maatte skaffes Plads til en nød-
vendig Tilbygning ved den nordre Side af Taarnet, mistede Kongens
Arbejdsværelse del ene af sine tre Vinduer. Dernæst maatte paa
Grund af Taarnets Opførelse og Trappehusets Tilbygning paa den
sydlige Side alle Vinduerne paa Vestsiden i Bygningens sydlige
Halvdel rykkes hinanden betydeligt nærmere, end Vinduerne i den
nordlige Halvdel, hvor Afstanden mellem dem indbyrdes er 45 ctm.
større end i den sydlige Halvdel.
Denne Forskydning af Vinduerne har ikke undladt at sætte Spor
i det første af Værelserne i Bygningens sydlige Halvdel, det, der
blev benyttet af Fru Kirsten Munk o<»' senere af Vibeke Kruse, nu
den marmorerede Stue. Det tredje Vindue er her rykket saa tæt
op til Skillerummet til den sydlige Endesal, at dér ikke er levnet
Plads til nogen Væg, saa Vindueslysningen gaar i Flugt med Skille-
rummet. Fra det modstaaende Skillerum — til Sovekammeret
og til del første Vindue er der derimod et Stykke Væg paa 90 ctm.s
Bredde.
Tanken om et Taarn paa Vestfagaden synes først at kunne være
dukket op i Forsommeren 1615. Den 3. Marts leverede Sned-
keren nemlig otle og tyve Vindueskarme, uden Tvivl til Stueetagen,
— nemlig det Antal, der fremkommer her, naar man trækker Tallet
af Vinduerne i del senere tilbyggede Taarnkammer med sin Tilbyg-
ning Ira og lægger de tre ved Taarnets Opførelse fra Sovekammeret
og fra Arbejdsværelset bortfjernede Vinduer til. I Overensstemmelse
hermed ser man da ogsaa, at der, da Badstuen blev indrettet i Stuen
af del nye Taarnkammer, blev lavel tre Vinduer til.
25. Juni 1615 nævnes for første Gang Murarbejdet paa »del nye
Taarn, som kgl. Majestæt lader opmure til det store nye Hus«, men