Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

43 Arbejdet var alt begyndt noget forinden, 11. Juni eller faa Dage senere. Der blev arbejdet paa Taarnet al 13 »Murmestre«, som havde til Hjælp 6 Kalkslagere, 10 Pligtskarle og 11 Kvinder. Alle- rede Regnskabets Ordlyd betegner det som noget nyt, et Murværk, der mures op til — ikke sammen med — det store Hus. Men det varer ikke længe, inden denne Særbetegnelse falder bort, og fra 6. August 1615 nævnes det store Taarn ikke længer særligt i Regn- skaberne. Da udbetales der Arbejdsløn for Murarbejdet paa »det store nye Hus«. Dette tør vel nok förstaas saaledes, at der fra midt i Juni til 6. August er bleven arbejdet paa Taarnet alene, men al det paa den Tid er kommet op i Højde med den sydlige Del af Slot- tets Vestfagade og nu mures op sammen med denne uden nærmere Omtale, paa samme Maade som Taarnene paa Østsiden. Den 12. November 1615 standsedes Murarbejdet paa det store nye Lysthus. Det var ikke Vinterkulden, der brød ind, ti Folkene murede andetsteds i Haven til 26. November. Man maa snaresi antage, at Vest- facaden nu var kommen op i sin fulde Højde, eftersom det ses at Hu- sets Tækning var fuldendt 15. April 1616, og Tagværket maatte dog rejses forinden. Naar man da ser Murerne tage fat paa ny 21. Fe- bruar 1616, er det sandsynligvis Taarnet alene det gælder. I Aarets Løb er det vist bleven færdigt, ti tidlig i Foraaret 1617 er Spiret, som laa færdigt Ira August 1616, bleven sat op. Man finder mærkeligt nok ingen Udgift dertil anført i Regnskaberne, men da Cornelius Saur 19. April 1617 afbetales for Forgyldning af en Kobberfløj med Irende Kugler til »del lange Taarn«, maa Spiret og Fløjstangen uden Ivivl være bleven sat op i Tiden deromkring. Aarstallet 1615 i Vejrfløjen antyder da ikke, som man kunde være tilbøjelig til at tro, laarnets Fuldendelse, men ligesom samme Aarstal i Forsalen i Stueetagen, det Aar Kongen tog Bygningen i Brug. I Wolffs Encomion Regni Daniae (trykt 1654) S. 374 faar man den overraskende Oplysning, »at Rosenborg er foruden Tag, fladt oven paa, saa al man sikkerlig og uden al Fare kan gaa derpaa.« Det er nu ikke ganske rigtigt, Rosenborg havde ikke blot Tag, men endog — som en Arv fra Gotikken — et meget højt og stejlt lag, men det er rigtigt nok, at det var fladt for oven, saa man uden Fare kunde gaa derpaa. Paa den mod Bygningen vendende Side af det store Taarn ses endnu, i femte Stokværks Højde, en Dørkarm af Sandsten, hvis nederste Halvdel nu er tilmuret, medens den øverste gør Tjeneste 6*