Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

som Vinduesindfatning'. Oprindelig var det imidlertid en Dør, hvor- fra en Løbebro — til hvis Belysning om Nalten en Lygtearm blev last- gjort i Muren — førte over til en paa Tagryggen anbragt Vægter- gang eller Udsigtspromenade, (ler gik gennem hele Bygningens Længde fra Gavl til Gavl. Den omtalte Lygtearm sidder endnu paa sin Plads. Allerede Gavlfladerne antyder, ved deres Højde over Taget og ved deres Bredde foroven, Tilstedeværelsen af et saadant Galleri, som del hed i Tidens Sprog. Del ses endvidere afbildet saavel paa et Maleri fra 1629 med Slottet i Baggrunden (S. 31); her har dog Ma- leren tagel sig den Frihed at lade det løbe rundt om det store laarn, hvad der ikke har været muligt, som paa en Tegning at Byen med Rosenborg i Forgrunden, som er optaget Ira Mærset al et al Skibene i den hollandske Undsætningsflaade paa Reden i 1658 (S. 39). Endelig findes endnu paa Overkant af Tagspærene Nedlapnings- hiillerne til de Piller, der har vist op igennem Taget og baaret selve Gangen, som laa paa Tagryggen. For at man kunde gaa deroppe »sikkerlig og uden al Fare« var der paa hver Side rejst en Balu- strade af lem og fyrretyve drejede Træsøjler, som leveredes i Efter- aaret 1614 af Oluf Nielsen Drejer. Allerede i 1621 havde man faaet Erlaring for, at del var van- skeligt at holde Taget tæt omkring de Piller, som bar Galleriet. Det viste sig da nødvendigt at klæde Pillerne under Galleriet med Rullebly. Og det har sikkert været denne Vanskelighed, der til sidst bragte det saa vidt, at man under Christian V. log hele Galleriet ned. I 1616 leverede samme Oluf Nielsen atter en Del drejede Piller, tresindstyve i all, men betydelig mindre og af lettere Iræ — eller Prisen at dømme — end Pillerne til Galleriet. Det maa antages al være Pillerne eller Søjlerne til Rækværket paa de lo udvendige Trapper, her er Tale om. Det var noget af det ejendommelige ved Rosenborg i Slottets oprindelige Tilstand, at Stueetagen, Stuen eller Vinterstuen, som man ogsaa sagde, der optoges af Kongeparrets egne Værelser, dan- nede et afsluttet Hele for sig, der ikke havde anden indre Forbin- delse med de øvre Etager, end den snævre og stejle Vindeltrappe i del, oprindelig ikke paatænkte, »lange Taarn«, ira Sovekammerel op til 1. og 2. Sal og videre. Ingen, der kender Rosenborg i vore Dage, vil kunne undgaa at forbavses over denne Paastand og hen- vise til den store Vindeltrappe i Trappetaarnet. Men med den for- holder del sig paa en egen Maade.