Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
gjort og forfærdiget fra Rosenborg over Graveil udi Lyst-
Grønne Bro har nemlig, hvad der endnu er paaviseligt,
Døren i Ringmuren haft en Klap, som kunde klappes op
Løntrappe eller blot Løn var efter den
nogen hemmelig, for Mennesker i Al-
men betegner som oftest en dækket
Lønporten i Volden var en simpel
Den søndre Vindebro, der førte fra Slotsholmen mod Sydøst over til
Haven, synes først at have været af Træ, da der i 1626 i Juli bliver
opmuret 3V2 Pille »under den Bro, som ganger fra Rosenborg over
Graven udi Lysthaven.« Det er den saakaldte »Grønne Bro« der
endnu bæres af tre murede Piller i Vandet og en halv paa Land.
I September s. A. betales Søren Nilsen Tømmermand for en »Thoug-
bro« — mulig en Vindebro til at hejse eller vinde op med Tov —
han har
haven,
nærmest
ved Hjælp af et Tov. I Slutningen af September 1626 malede Peter
de Meier Broen med rød Oliefarve.
Om Opførelsen af Portene ved de to Broer over Graven inde-
holder Regnskaberne kun ganske faa Oplysninger. Den Port »uden
for Lysthaven«, som Samuel Clausen maler og stafferer i Marts og
April 1616 — medens Frants Cleyn 1617 maler »det Kammer over
Porten« — er utvivlsomt det endnu staaende Porttaarn inden for
den yderste Vindebro. Naar der i April og Juni s. A. mures paa
en Port, fristes man derimod til at antage, at det maa være en anden
og sagtens den søndre. Denne ses paa Haveplanen af 1649, men
har sikkert været noget mindre end den yderste Port, da Broen
foran den sandsynligvis altid kun har været bestemt for Gaaende.
Tilkørslen til Rosenborg har saaledes altid lundet Sted gennem
det endnu staaende Porttaarn ved Slottets nordvestlige Gavl. Men
Vejen fra Byen førte ikke oprindelig fra Nørreport hertil som
Østervoldgade nu. Den almindelige Vej førte fra Østerport, som
til 1647 stod omtrent ud for Lille Kongensgade, og ad Helsingørs-
vejen, gennem den senere Driverihave, parallel med Sølvgade og
svingede over en Bro, der var lagt over den dybe Grøft19) fra Sorte-
dam til Haven, hen til Slotsbroen.
Men Kongen havde sin egen Vej ud til Rosenborg. Den førte
ham fra Østerport oppe paa Volden, hvor der var langt bedre
Færdselsvej end nede i Gaderne, hen til Lønporten mellem Gammel
Mønt og Brøndstræde.
En Løn port, Løngang,
Tids Sprogbrug ikke altid
mindelighed skjult Passage,
Port, Gang eller Trappe.
Tunnel, som ikke mældte sig med Portal eller Opbygning, gennem