Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
 82 gjort og forfærdiget fra Rosenborg over Graveil udi Lyst- Grønne Bro har nemlig, hvad der endnu er paaviseligt, Døren i Ringmuren haft en Klap, som kunde klappes op Løntrappe eller blot Løn var efter den nogen hemmelig, for Mennesker i Al- men betegner som oftest en dækket Lønporten i Volden var en simpel Den søndre Vindebro, der førte fra Slotsholmen mod Sydøst over til Haven, synes først at have været af Træ, da der i 1626 i Juli bliver opmuret 3V2 Pille »under den Bro, som ganger fra Rosenborg over Graven udi Lysthaven.« Det er den saakaldte »Grønne Bro« der endnu bæres af tre murede Piller i Vandet og en halv paa Land. I September s. A. betales Søren Nilsen Tømmermand for en »Thoug- bro« — mulig en Vindebro til at hejse eller vinde op med Tov — han har haven, nærmest ved Hjælp af et Tov. I Slutningen af September 1626 malede Peter de Meier Broen med rød Oliefarve. Om Opførelsen af Portene ved de to Broer over Graven inde- holder Regnskaberne kun ganske faa Oplysninger. Den Port »uden for Lysthaven«, som Samuel Clausen maler og stafferer i Marts og April 1616 — medens Frants Cleyn 1617 maler »det Kammer over Porten« — er utvivlsomt det endnu staaende Porttaarn inden for den yderste Vindebro. Naar der i April og Juni s. A. mures paa en Port, fristes man derimod til at antage, at det maa være en anden og sagtens den søndre. Denne ses paa Haveplanen af 1649, men har sikkert været noget mindre end den yderste Port, da Broen foran den sandsynligvis altid kun har været bestemt for Gaaende. Tilkørslen til Rosenborg har saaledes altid lundet Sted gennem det endnu staaende Porttaarn ved Slottets nordvestlige Gavl. Men Vejen fra Byen førte ikke oprindelig fra Nørreport hertil som Østervoldgade nu. Den almindelige Vej førte fra Østerport, som til 1647 stod omtrent ud for Lille Kongensgade, og ad Helsingørs- vejen, gennem den senere Driverihave, parallel med Sølvgade og svingede over en Bro, der var lagt over den dybe Grøft19) fra Sorte- dam til Haven, hen til Slotsbroen. Men Kongen havde sin egen Vej ud til Rosenborg. Den førte ham fra Østerport oppe paa Volden, hvor der var langt bedre Færdselsvej end nede i Gaderne, hen til Lønporten mellem Gammel Mønt og Brøndstræde. En Løn port, Løngang, Tids Sprogbrug ikke altid mindelighed skjult Passage, Port, Gang eller Trappe. Tunnel, som ikke mældte sig med Portal eller Opbygning, gennem