Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
Volden. Alene militære Grunde maatte tale for en saadan nær
Forbindelse mellem Hovedfæstningen og det fremskudte Fort, Rosen-
borg oprindelig dannede; samtidig ydede den Kongen den nemmesle
Forbindelse mellem Københavns Slot og hans Lysthus, og vi ser
da ogsaa, at der bliver begyndt paa den allerede, i 1611. 11614—15
bliver der ført en muret Dæmning over Graven, der samtidig som
»Kam« tjente til at holde Vandet i Stadsgraven, der stod i for-
skellig Højde, fra at løbe ud. Endnu i 1617 muredes der paa
Kammen, som førte over til Kongens Have omtrent ved det Sted,
hvor Urtegaardsmandens Hus var bygget. Samme Aar blev der
lagt en Skanse paa Nordsiden ved Lønporten, som saaledes var
værnet af denne og af Skansen ved St. Clare. I 1632 blev der sat
el Egeplankeværk op for Haven, med »tre nye Porte og to Døre«.
Efter en Regnskabspost af 5. Mai s. A. ser det ud, som om Løn-
porten i Volden blev fortsat ud over Kammen som en »Løngang«
d. v. s. en overdækket Gang. Af Kongens Breve20) ser man, at
Stadsgraven her blev fyldt op 1643, hvorved Lønporteii forsvandt
og den »murede Bro ved Lønporten« blev brudt op.
Paa et Maleri fra omtr. 1629 af Christian IV. — til Hest — i
Samtale med en Ingeniør ses Rosenborg i Baggrunden (S. 28 og 31).
Det er den ældste Fremstilling af Slottet, som kendes, og her ser man
tydeligt paa Østsiden af Porttaarnet en enetages Bygning med
Halvtag, hvis svejfede Sidemure, prydede med Kantsten ogVoluter,
fremtræder som en Fortsættelse af Porttaarnets statueprydede
Frontespice.
Denne Tilbygning til Porttaarnet danner den ene Fløj af den
nuværende Slotsforvalterbolig, hvis Midterparti udgøres af Kvader-
sten sporttaarnet. At den er opført samtidig med delte fremgaar
ikke blot af Hvælvingerne i det tilstødende Rum, men tillige af
Granitstenenes Forbandt i Soklen. Om det er denne Bygning,
der har gjort Tjeneste som Vagtbygning, saaledes som den har
gjort det i alt Fald fra Frederik IV.s Tid og mulig længere, og
som den gør det endnu, faar foreløbig' staa hen. Det er mulig
det Vagthus ved en af Broerne, der arbejdes paa i 1(524, medens
de to »Cortegaer« d. e. Corps de gardes eller Vagthuse, som Jørgen
Rasmussen i Oktober 1629 satte op til Værn for Hs. Majestæts
Lysthave, maa søges andetsteds.
Til højre for Porttaarnet ses Muren inden for Slotsgraven. Den
ii*