Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

23 helt igennem arbejdet sammen, men Fru Curie har dog hovedsagelig gennemført de Undersøgelser, der har ført til Opdagelsen og Fremstillingen af Radium. Hvorledes dette er sket, skal i Hovedtræk fortælles i det følgende. Fru Curie benyttede til sine Undersøgelser et Ap- parat af et ganske lignende Princip som det i Figur 3 fremstillede, som tillod hende at undersøge, om et Stof var radioaktivt, og at maale Radioaktivitetens Styrke. Hun undersøgte først Grundstofferne, d. v. s. Stoffer, man ikke har formaaet at skille ad i forskel- ligartede Dele. Af saadanne kendes circa 80, og de fleste af dem er faste Stoffer; som Eksempler kan nævnes de ublandede Metaller, saasom Jern, Bly, Zink, Baryum, Vismut, Sølv, Guld o. fl. samt Svovl, Fosfor, Arsenik o. m. a. Uranium — for- kortet Uran — er ogsaa et Grundstof. Hun fandt blandt Grundstoffer kun ét radioaktivt foruden Uran, nemlig Thorium, et sjældent forekommende Stof. Dets straalende Evne var forresten fundet tidligere af en Tysker Schmidt. Dernæst undersøgte hun en Masse Mineraler, som stammede fra forskellige Bjergværker, og som hun med velvillig Imødekommen fra mange Sider kom i Besiddelse af. Her fandt hun. et Resul- tat, som skulde blive af stor Betydning. Blandt Mine- ralerne var der flere, som var radioaktive, men da de alle indeholdt Uranium og Thorium, var der i og for sig ikke noget mærkeligt deri; det paafaldende var, at de var langt stærkere — indtil 4 Gange — saa radioaktive som de rene Grundstoffer Uran og Thor. Et af Mineralerne kunde fremstilles ad kunstig Vej; det kunstigt fremstillede viste sig langt mindre ra- dioaktivt end det, der fandtes i Naturen, og den Mængde Straaler, det udsendte i hvert Minut, var netop den, man skulde vente efter Uranindholdet. Fru Curie fik da den Tanke, at det i Naturen fundne