Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

41 selv om Synsnerven ellers var til Stede. Hvis dette er rigtigt, vil det sige, at Radiumstraalerne ikke kan paavirke Hjærnen direkte uden Nethindens Hjælp. Maaske da Radium kan blive en Hjælp for Lægerne til at afgøre, om Nethinden er beskadiget eller ikke. Derimod har Ting, der har været skrevne, om Radium som „et Haab for Blinde”, idet det skulde kunne hjælpe dem til at se, vist sig at bero paa helt fejl- agtige Slutninger. Straalerne virker paa levende Væsner paa forskel- lig Maade. De virker paa Menneskers Hud. Hvis man lægger en lille Kapsel af Kautschuk eller Cellu- loid, indeholdende et virksomt Radiumpræparat, paa Huden og lader den ligge der i nogen Tid, vil Huden blive rød paa det paavirkede Sted enten straks eller efter nogen Tids Forløb; Rødmen kommer des senere, jo kortere Tid Kapslen har ligget; ved længere Tids Bestraaling kan der komme slemme Saar. Curie mærkede denne Virkning snart efter, at Radium var fremstillet; han lod en Gang et Sted paa sin Arm paavirke i 10 Timer af et forholdsvis svagt Præparat. Armen blev straks rød, og der dannede sig et Saar, som var 4 Maaneder om at heles, og som gav et grimt Ar som Tegn paa, at Huden og Vævene nær- mest under den var ødelagt af Straalerne. Et Saar, der var fremkaldt paa samme Maade efter 1/2 Times Bestraaling, helbrededes efter 15 Dages Forløb; 8 Mi- nutters Bestraaling medførte kun en rød Plet, som først viste sig længere Tid efter Bestraalingen, og som var uden Betydning. Man ser heraf, at det ikke er tilraadeligt at gaa med Radium i Lommen, hvis man ejer noget; det vil give Saar paa Kroppen inden- for Lommen. Det er forstaaeligt, at Curie skal have sagt, at hvis der virkelig blev fremstillet et Kilogram (2 Pd.) Radium, vilde han ikke vove at være i Stue med det, da det sikkert vilde ødelægge hans Hud og