Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
mulig gøre ham blind. Senere er Virkningen paa
Huden undersøgt nøjere af andre. Huden er bleven
undersøgt mikroskopisk, efter at den havde været be-
straalet i kort Tid; den viste lignende Forandringer
som Hud, der havde været udsat for stærkt Lys. Virk-
ningen holder sig ikke til Overhuden alene, men
trænger ned i Lagene under Huden. Er denne be-
haaret, vil Haarene falde af 2 å 3 Uger efter Bestraa-
lingen.
Som det efter dette var at vente, paavirkes Dyr
stærkt af Radiumstraaler, og særlig skæbnesvanger
er deres Indvirkning paa Nervesystemet. Nogle Mus,
der holdtes i et lukket Rum, og der bestraaledes af
lidt Radium i 48 Timer, mistede Haarene, blev lamme
i Bagkroppen og døde efter 3 å 4 Dages Forløb; ved
den følgende Undersøgelse viste det sig, at Hjærne-
hinderne var beskadigede; lignende slemme Følger
havde det for Kaniner at blive bestraalet i nogle Ti-
mer. Ogsaa Planter ødelægges; Blade gulner og vis-
ner, og Frø har tabt Spireevnen ved Bestraaling.
Særlig Interesse har det at undersøge Virkningen
paa Bakterier; det har vist sig, at Radiumstraaler
kan dræbe Bakterier, men meget langsomt; de er
flere Timer om at dræbe Bakterier, som ved Lysstraa-
lers Hjælp kan dræbes i faa Sekunder. Det er bleven
prøvet, om Straalerne ogsaa kan dræbe Bakterier,
der er beskyttede ved et Lag af levende Væv: en Plade
med Bakterier dækkedes med et Kaninøre; de dræbtes
da ved Bestraaling i 6 å 10 Timer; Drabet kunde ogsaa
ske gennem det dobbelte Lag. Dette tyder altsaa paa,
at Radiumstraalerne kan trænge ned i Vævene under
Overhuden og dog bevare deres Egenskaber; heri lig-
ger Grunden til de dybe Saar og den stærke Ardan-
nelse, der kommer efter lang Tids Bestraaling af Hu-
den. Efter disse Iagttagelser laa det jo ret nær at
forsøge, om ikke Sygdommen i Huden og de nærmest