Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1904

Serie: Folkeuniversitetets række No 6

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 97

UDK: 546 Mey TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000117

Pris 1 KR.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
43 under den liggende Lag — især naar de skyldtes Bak- terier — kunde helbredes ved Radiumstraaler; en saadan Sygdom er Lupus, og en Mængde Forsøg har været, anstillede særlig i Paris for at prøve, om man kan opnaa Helbredelse ad denne Vej; noget ende- ligt Resultat foreligger ikke, men de foreløbige Resul- tater siges at være lovende. Ogsaa enkelte Tilfælde af Hudkræft er bievne behandlede og siges at være helbredede, men der er endnu gaaet for kort Tid til, at der kan vides noget afgørende om, om Helbredel- sen vil være varig. Det er jo klart, at de stærke Virkninger, som Straalerne har paa det sunde Væv, maner til stor Forsigtighed i Anvendelsen. Skulde det vise sig, at en Behandling i korte Tidsperioder virker helbredende paa de syge Væv uden at give varig Ødelæggelse af de sunde Væv i Nærheden, vil Radium kunne faa Anvendelse; det har det Fortrin, at Virkningerne fremkaldes af saa smaa Mængder af Stoffet, at den vil kunne faas paa Steder i Legemet, der ellers vanskeligt kan behandles f. Eks. indre Hul- heder. Naar man hører om disse Virkninger, drages Tan- ken uvilkaarlig hen paa Lyset og de Virkninger, som dette har til Helbredelse af Sygdomme i Huden; der gives jo mange Arter af Lysstraaler, men langt fra alle kan bruges paa denne Maade. Virkningen skyl- des især nogle usynlige Straaler, som følger med Ly- set, og hvis Iagttagelse, Egenskaber og betydnings- fuldeste Virkninger vi i det følgende vil omtale. Mange af disse Virkninger minder om Becquerelstraa- lernes, saa at der bliver Lejlighed til en Sammenlig- ning mellem de to Straalearter.