Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
hurtigt. Heraf synes altsaa at fremgaa, at blaat Lys
fremkalder Tilbøjelighed til Bevægelse.
Andre Forsøg viser det samme. I en langagtig
Æske anbragtes en Snes Regnorme jævnt fordelte;
som Laag benyttedes en Række forskelligt farvede
Glas, som blev holdt sammen ved en Ramme og stil-
let i Ordenen: rødt, gult, grønt, blaat. Efter nogen
Tids Forløb var alle Ormene krøbne hen under det
røde Glas. Laaget vendtes nu om; Ormene blev da
urolige, bevægede sig, krøb frem og tilbage, fandt
tilsidst paa at krybe hen under det røde Glas, hvor
de fandtes liggende roligt i en Klump efter x/2 å 1
Times Forløb. Forsøget gentoges mange Gange med
samme Resultat; det prøvedes ogsaa med andre Dyr.
Ørentvister viste samme Resultat; det hele foregik
hurtigere, da disse Dyr er hurtigere i Bevægelserne.
Forsøgene gentoges ofte, og morsomt nok syntes de
voksne Dyr tilsidst at forstaa Situationen og van-
drede straks i den rigtige Retning mod det røde Lys,
naar Laaget blev vendt. Forsøgene prøvedes ogsaa
med mindre lyssky Dyr. Spyfluer travede om Dagen
rundt i Kassen under alle Farverne, men naar Af-
tenen kom, sov de altid alle under det røde Glas; der
kunde Søvnen aabenbart bedst faa Bugt med dem.
Sommerfugle var de eneste af de undersøgte Dyr,
der helst syntes at opholde sig i det blaa Lys. Ved
alle Forsøgene kontrolleredes det, at det ikke var
Forskel i Temperatur, der havde- noget at sige.
Foruden disse Forsøg omtales mange andre; de
viser alle tydeligt, hvor stærk Indvirkning de kemi-
ske Straaler har paa Dyr i Forhold til Varmestraa-
lerne (de røde) eller stærke Lysstraaler (de gule). De
giver et godt Begreb om de kemiske Straalers Virk-
ning paa Organismen, der her viser sig som en pir-
rende Virkning paa Nervesystemet.
Paa den menneskelige Organisme virker Straa-