Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1904

Serie: Folkeuniversitetets række No 6

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 97

UDK: 546 Mey TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000117

Pris 1 KR.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
49 lerne rimeligvis paa lignende Maade, men ogsaa paa anden Vis spores deres Indflydelse. Huden paavirkes af dem; det er dem, der gør os solbrændte om Som- meren. Den første, der paaviste dette, var Professor Vidmark i Stockholm. Han viste, at naar han dæk- kede sin Arm med en Glasplade, hvori der var ind- sat en Rude af Bjergkrystal, blev Armen solbrændt under Bjergkrystalpladen, men ikke under Glasset; Forskellen mellem dem er jo imidlertid, at de ultra- violette Straaler gaar langt rigeligere gennem Bjerg- krystalpladen; det maa da være dem, der har frem- kaldt Solbræudtheden; ved denne sker der en For- andring i Huden. Forandringen bestaar i, at der efter mer eller mindre stærke Betændelsesfænomener — Rødme, Hævelse, Ømhed — udskiller sig et brunt Farvestof, som dernæst har Evne til at standse de ke- miske Straaler og hindre, at de yderligere angriber Vævene. At denne Forklaring er den rigtige, er og- saa først fastslaaet ved Forsøg af Vidmark 1889; tid- ligere troede man, at det var Varmestraaler, der var Skyld i Betændelsen og Farvningen af Huden, om end enkelte havde fremsat den Formodning, at det er de kemiske Straaler, der er virksomme. — Det er ikke blot Sollyset, der kan frembringe Betændelse og Farvning af Huden; stærkt elektrisk Buelys kan gøre det samme, ja i Fabrikker, hvor dette anvendes med særlig stor Lysstyrke f. Eks. ved Svejsninger af Metaller, har det skaffet Arbejderne saa store Lidel- ser, at det selv for høj Betaling er vanskeligt at faa Arbejdere dertil. Finsen har allerede tidligt (1893) gjort Forsøg foi' at vise, at den her fremsatte Opfattelse af Solbrændt- heden er rigtig. Bl. a. faldt det ham ind, at man herigennem kunde faa en Forstaaelse af den tilsyne- ladende Uhensigtsmæssighed af Naturen at give Neg- rene, der lever under de varmeste Himmelstrøg, den f. u. F. K. M. 4