Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

50 mest modtagelige, mørke Farve. Han mente, at Grun- den maatte være, at Farverne i Huden var til Be- skyttelse mod Solens kemiske Straaler. Nogle Iagt- tagelser fra Dyr bestyrkede ham i denne Tanke. Naar Dyr fodres med Boghvede, er de tilbøjelige til at faa Udslet, naar de kommer i Sollyset. Dette Udslet an- griber ikke de mørkt farvede Dyr, men er værre jo lysere Dyret er, og jo stærkere Sollyset er; Dyr, der holdes i Mørke, bliver ikke angrebne. Man har prø- vet at oversmøre en hvid Ko med Tjære paa den ene Side; den'fik da kun Udslet paa den lyse Side. — Kamæleonens Forhold tyder i samme Retning; den har Celler med mørk Farve i Overhuden, og disse kan bevæges; i Mørke ligger de dybt, men i Lys ligger de i Overfladen. Paul Bert meddeler den Iagttagelse, at naar man lader Lys falde gennem blaat Glas paa den bageste Halvdel af en Kamæleon og gennem rødt Glas paa den forreste Halvdel, bliver Dyrets Farve under det blaa Glas næsten pludselig mørk, medens Farven under det røde Glas i lang Tid holder sig lys. Dyret skyder aabenbart sine bevægelige Celler med den mørke Farve frem for at dække sig mod ube- hagelig Lysvirkning. For nu at skaffe Bevis for Rig- tigheden af Hypotesen angaaende Negrenes Farve gjorde Finsen følgende Forsøg. Paa sin hvide Un- derarm malede han med Tusch en c. 2 Tommer bred Stribe tværs over Armen og udsatte den derefter i c. 3 Timer for stærkt Sollys. Da han derpaa vaskede Farven af, viste Huden derunder sig ganske hvid og normal, mens den paa begge Sider var rødlig og efter et Par Timers Forløb blev stærkt rød, hævet og øm; dette holdt sig et Par Dage, og derefter viste Huden paa disse Steder sig stærkt brun. Nu ud- sattes samme Arm igen for Sollyset i et Par Timer, denne Gang uden at være sværtet. Resultatet var nu lige det modsatte af første Gang; det hvide Hud-