Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

79 — derfor tørrer Tøj hurtigt i Blæsevejr og i varmt Vejr; hvis Dampen afkøles, fortættes den og bliver til Vædske igen. Ganske lignende Ting kan nu vises om Emanationen. Rutherford sugede Luft hen over noget Radiumsalt og lod denne Luftstrøm gennem nogle Rør føres hen til et ladet Elektroskop, som velbeskyttet mod Radiumstraalernes Indvirkning stod langt borte; det viste sig da, at Luften kunde udlade Elektroskopet og des hurtigere, jo varmere Radiumsaltet var, som et Tegn paa, at den har revet Emanation med derfra, og at der dannes mere af denne, jo varmere Radium bliver. Dernæst lod han Rørene afkøles ved flydende Luft til 4- 200°; da standsedes Emanationen, og Luftstrømmen kunde ikke mere udlade Elektroskopet; dette synes at tyde paa, at Emanationen er bleven fortættet ved Afkø- lingen; i de kolde Dele af Røret kunde man ganske vist ikke se nogen Vædske, saaledes som der plejer at dannes, naar en Damp fortættes, men noget ejen- dommeligt var der dog at se: Røret var lysende paa det afkølede Sted. Opvarmedes det nu til — 150°, forsvandt Lysningen, og samtidig udladedes Elektro- skopet pludselig af Luftstrømmen, aabenbart fordi Emanationen dannedes igen og blandede sig med den. For at faa at vide, hvad Emanationen egentlig er, har man prøvet den paa mange Maader; den er bleven undersøgt med alle mulige kemiske Prøvemidler, men intet kan forandre den. Man har dernæst prø- vet paa at undersøge den i et Udladningsrør som en almindelig Luftart. Et saadant Rør smeltedes til det ovenomtalte Rør, hvori Emanationen var fortættet, og al anden Luft pumpedes bort af Udladningsrøret. Dernæst toges det hele op af det kolde, og Emana- tionen bredte sig over Udladningsrøret; da man nu sendte Elektricitet igennem, fik man et Liniespek- trum at se, som ikke svarede til noget af de Legemer,