Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
man kender; 4 Dage efter undersøgtes det samme
Udladningsrør, som jo altsaa i Mellemtiden havde
henligget tilsmeltet; da fik man Heliums Liniespek-
trum at se. Dette er nu lige saa forbavsende, som
om man hørte, at nu kunde man den Kunst at lave
Guld. Helium anses nemlig ligesom Guld for at være
et Grundstof, og et saadant kan ikke opstaa, hvor det
ikke før har været. Iagttagelsen er senere gjort et
Par Gange til, og det er en af Englands berømteste
Fysikere, der har gjort den, hvilket jo dog er en Bor-
gen for, at der er taget alle mulige Forsigtigheds-
regler mod Fejltagelser, men alligevel afventer man
med stor Interesse videre Bekræftelse paa Sagen.
Emanationen taber sin straalende Evne, naar den
opbevares, og den Tid, der forløber, inden denne er
gaaet ned f. Eks. til det halve, er forskellig for Ema-
nationerne fra Radium og Thorium, den er for Ra-
diumemanationen 4 Dage, længere for Emanationen
fra Thorium; ved at iagttage denne Tid kan man
derfor afgøre, om en Emanation stammer fra det
ene eller det andet af de to Stoffer; en saadan Af-
gørelse har man nu ikke sjældent Brug for, idet det
viser sig, at Emanation findes overordentlig udbredt
i Naturen.
Som det tidligere er omtalt, kan almindelig Luft
ikke lede Elektriciteten, men den kan forandres saa-
ledes, at den kan gøre det; denne Forandring kan
netop fremkaldes af de her omtalte forskellige Arter
af Straaler. Hvis man nu tænker sig, at man har
to helt tillukkede Rum med Luft, saa at denne ikke
stadig kan blandes med Luften, udenfor, og man der-
næst i det ene Rum anbringer en lille Smule af et
radioaktivt Stof, er det klart, at Luften i dette
Rum vil blive ledende for Elektricitet paa Grund
af Straalerne fra Stoffet; det samme vil imidlertid
aabenbart ske med Luften i det andet Rum, naar