De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
energisk Stræben efter at udvikle og udvide sig, naar
man vil bygge „De Fattiges Anstalt“.
Selv om Midlerne ere tilstede i rigelig Mængde,
maa man saa at sige vende en Øre to Gange, inden
man giver den ud. Det vil sige, man maa kjøbe det
mindst mulige, for at lade sine egne Arbeidere - de
Fattige — lave det mest mulige selv. Man maa be-
gynde med at søge sig en Plads paa den Maade, at
man beder dem, der have Magt og Myndighed dertil,
at laane sig en saadan. Denne maa helst være saaledes,
at man uden store Bekostninger kan indrette den efter
sit Behov, og saaledes, at den afgiver de bedst mulige
Betingelser for en jævnt stigende Udvidelse. Som tid-
ligere nævnt, maatte det gamle, nedlagte Søetatens
Hospital kunne egne sig fortrinligt til indrettelse af
„De Fattiges Anstalt“; der kunde muligvis ogsaa blive
Plads til „Vinterarbeidsstedet“.
Har man en saadan Plads eller Bygning, maa man
først indrette sit Kjøkken, dersom det ikke alt er der
iforveien; dernæst maa man et eller andet Sted for en
billig Penge kjøbe, eller endnu bedre forsøge paa at
laane, Kjøkkentøi og et yderst tarveligt Service til ca.
100 Gjæster — paa Orlogsværftet kan man undertiden
ved Auktioner kjøbe slige udrangerede Sager for Spot-
pris —. Saa maa Vaskekjælderne og Badekamrene
indrettes, og der maa opstilles en Desinfektionsovn.
Naar vore store Kulfirmaer komme under Veir med,
hvad man har for, er det ikke utænkeligt, at de sende
nogle Tønder Kul til de Fattiges Anstalt, for at man
ikke ligestrax skal begynde med at give Penge ud.
Det kan ogsaa hænde, at der fra en anden Kant bliver
sendt en Tønde Flæsk eller to, en Sæk Ærter og nogle
Gryn; dersom der ogsaa sendes Kaffe, The og Sukker
og hvad andet, man har Brug for af Fødemidler,
maa man tænke paa at indrette sit Regnskab, thi
alting skal være akkurat og ordentligt fra Grunden.