De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

97 Til Grundlag for dette er en Orlogsfregats Proviant- regnskab ligefrem som skabt; dens Spisereglement med de for Tilfældet fornødne Ændringer kan prægtigt an- vendes. Da man fremdeles vil spare paa Pengene, og det ikke er usandsynligt, at man ved Marinemini- steriets Velvillie kan faa nogle saadanne gamle, ud- rangerede Bøger som Gave, gjør man et Forsøg i saa Henseende. Der maa nu antages en „Kontorchef“, men Administrationen maa være billig, og man lader sig nøie med en fattigt klædt Kontorist, der gaar ledig; hjælper ham tilrette paa bedste Maade, giver ham noget ordentligt at spise, anviser ham et lille Kammer til Nattelogis, lover ham, at man skal lade hans Klæde- dragt sætte smukt og godt istand, saasnart man har antaget en Skræder og en Skomager. Han maa ikke gjøre Regning paa nogen særlig høi Løn og maa finde sig i at lade Skjægget staa, til en Barber er antagen, han maa ogsaa lave sin Middagsmad selv, til en Koge- kone har meldt sig. En gammel Intendant sætter ham ind i Regnskabsførelsen. Endnu have vi ingen Penge brugt. Der skal imidlertid gjøres rent, skures Kjøkken- tøi og poleres Ruder overalt, inden Gjæsterne komme, og man antager foreløbig sex fattige Koner. Men pjaltede og smudsige Personer kan man ikke have, de maa gjøres til ordentlige Mennesker, inden man kan bruge dem. Man lader dem komme i Bad, giver dem dernæst noget at spise, sætter de fire i Arbeide med et og andet og sender de to hen til en Familie, hvor man ved, at der ligger nogle Klædningsstykker til Af- hentning. „Kontorchefen“, der nu har sit Regnskab til Datb, tager til Indtægt og fører til Udgift alt, hvad der kommer og gaar, baade Mennesker og Varer, ligesom i en Orlogsmand. Pengeregnskabet, der uden Vederlag føres af en Mand, der har Evne til at føde og klæde sig selv, staar 7