De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

10 menneskelig og møder os i det daglige Liv saagodtsom i alle Forhold, hvor den ene vil opnaa noget hos den anden. Men det sørgelige ved Sagen er, at der kun er et ganske lille Skridt fra denne let forklarlige Stræben efter at tage sig godt ud og til, ved en lille Glemsom- hed, en lille Besmykkelse og — en lille Løgn, at tilegne sig en Fordel, man frygter for at gaa glip af ved at følge Sandheden. Naar man er inde i de paagjældende Forhold og altsaa ved, hvor godt hver enkelt velgjørende Forening er organiseret, hvilken uendelig Kjærlighed der udfoldes, hvilket kolossalt Arbeide der præsteres af Bestyrelserne og de Medvirkende, naar man er Vidne til den lige- frem storslaaede Maade, hvorpaa Pengene strømme ind, naar det kniber, saa er det pinligt at maatte erkjende, at selv om hver enkelt Faktor staar som ulastelig, saa er det dog Velgjørenheden som Helhed og ene den, der bærer Skylden. Det er pinligt at maatte erkjende, at den ved sin Ordning lægger Fristel- sen tilrette og ligefrem giver den Fattige Anvisning paa, hvorledes han skal føre den bag Lyset. Der er to Maader at øve Velgjørenhed paa. Man kan enten paa Samaritanvis sige: „Kom og spis“, eller man kan efter en forudgaaende Undersøgelse tildele enhver, hvad der efter Forholdenes Natur er ret og billigt. At den første Fremgangsmaade er umulig i den store Almindelighed, vil selv den varmeste Samaritanven er- kjende, og der bliver da kun den sidste Fremgangs- maade tilbage. Der maa anvendes Kontrol, men denne Kontrol maa da være virkelig, ikke som den nuværende i mange Tilfælde kun en Skinkontrol, som næsten er værre end slet ingen. Undersøgelsen maa være bygget paa rigtige Forudsætninger, thi ellers bliver dens Facit galt og skadeligt, ikke mindst for den Fattige selv. Hjælpen skal jo i de fleste Tilfælde kun være en Udjævning af det uforskyldte Misforhold mellem den