De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Han gik hjem, dygtig træt og ikke just i den aller-
gladeste Stemning; han havde begyndt saa freidig om
Morgenen, og saa havde han næsten sat sin egen Jule-
glæde overstyr. I Nærheden af sit Hjem kom han i
Tanke om, at han havde lovet sin Hustru at bestille
Fisk til Middagen den næste Dag; end mere fortrædelig
gik han tilbage og traadte ind til Fiskehandleren. Der-
inde stod en gammel Kone med et fint og mildt Ansigt;
det hvide Haar tittede frem under en skinnende ren
Kappe, hun saa næsten fornem ud i sin mere end tarve-
lige Dragt: et tyndt Shavl, en gammel ulden Kjole og
et tærnet' Bomuldsforklæde, der, skjondt dygtig lappet,
i sin nyvadskede og nyrullede Tilstand saa helt pynte-
ligt ud. Han gav Fiskehandleren Besked, og medens
denne var ifærd med at udføre Ordren, stod den gamle
og saa til, dreiende sine faa Skillinger imellem de
magre Fingre. — Med et var Hs Fortrædelighed forbi;
— „Naa, gamle!“ sagde han, „De skal nok have kogt
Helleflynder til Aften“. „Ja saamænd“, svarede hun, „jeg
havde tænkt at kjøbe et lille Stykke der helt oppe ved
Hovedet, det er saa rart billigt; naar Pengene blot ville
slaa til“. „Aa, hvad“, sagde han, „tag et Pund eller
halvandet, der hvor jeg har faaet mit; det er det bedste
Sted paa Fisken, og Pengene slaa nok til“. Den gamle
indrømmede smilende, at det var et lækkert Stykke
Fisk, men mente, at hun dog blev nødt til at holde sig
til Hovedstykket. H. gav Fiskehandleren et Vink, hvor-
til denne nikkede forstaaende. Imidlertid spurgte han
Konen, om hun ingen Julemad havde faaet, der var
dog saamange Foreninger, der uddelte. — „Jo, Gudske-
lov og Tak!“ sagde hun; „Fru Petersen paa 1. Sal, hvor
jeg bor, skaffede mig en stor Pakke, men den gav jeg
min Datter; hun sidder Enke med fire Børn og har
ligget syg nogle Dage, saa hun fik ikke hentet Blan-
ketten, før det var forsent, og saa fik hun ingenting.“