De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

49 der indtraadte en saa heldig Vending i Sygdommen, at han ikke mere behøvede at ligge; han lod ikke nogen Leilighed til at stifte Laan gaa tabt og havde efterhaanden opnaaet megen Dygtighed heri, haardt presset af sin over al Maade ødsle Kone, af hvem han var en villieløs Slave. Hans Løn var ikke som opgivet 800 Kr., men mindst 2500 Kr.*) Se, det var nu ren Besked; saa ren, som man kunde ønske, at den altid maatte foreligge, naar der skal tages Bestemmelse om Hjælp eller ikke. I dette Til- fælde gik det den Søgende imod, hvilket var heldigt nok, da denne „Fattige“ ellers vilde have set sig istand til at sikre sig en bekvem lille Biindtægt i nogle Aar. I mange Tilfælde har man af Arbeidsgiverne eller andre faaet en lige saa ren Besked, der varmt, ind- trængende og overbevisende talte den Fattiges Sag. En Forespørgsel til Arbeidsgiveren eller andre, hvor man tror at kunne faa Veiledning, er en Konduite- sag for Undersøgeren, som, anvendt med Takt og Om- sigt, gjør en uberegnelig Nytte, og som i visse Til- fælde umuligt kan undværes; men derfor behøver den naturligvis ikke at have Form af Attest i Oplys- ningsbogen. I de aller seneste Dage er følgende lille lærerige Historie passeret. En Familie søgte og fik Hjælp. Manden ernærede sig tilsyneladende som Skomager; men da han først havde begyndt paa denne Erhvervsgren, efter at han ved at komme tilskade i sin tidligere Livsstilling var bleven vanfør, følger det af sig selv, at Fortjenesten kun kunde være ringe. Han gjorde et særdeles godt Indtryk og vandt fuldstændig Undersøgerens Hjerte. Konen var en net, tækkelig og noget svagelig Kvinde, ’) Der var destoværre dengang ingen Oplysningskontor. 4