De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

50 der holdt sit Hus i en meget smuk Orden. Af Hensyn til disse gode Egenskaber lagde man mindre Vægt paa, at hun var i Besiddelse af megen Veltalenhed. Der var et Barn. Alt tydede saaledes paa, at Forholdene vare af den Beskaffenhed, at Velgjørenheden burde træde til, hvilket den ogsaa gjorde; kort efter søgte Familien imidlertid en større Hjælp hos det Classenske Fideikommis; dette i Forbindelse med noget andet gav Anledning til, at man saa nøiere efter. Man havde erfaret, at den Søgende var nær be- slægtet med en meget velhavende og meget godgjørende Mand. Man henvendte sig til denne Mand for at søge Veiledning og blev udmærket godt modtaget. „Jeg har“, sagde han, „to Gange sat disse Menne- sker i Vei og derpaa ofret flere Tusinde Kroner. Der er imidlertid intet at stille op med dem, de maà alle Dage vedblive at være fattige Folk. De ere efter- haanden komne i Vane med at søge Hjælp overalt, skjøndt de aldeles ikke behøve det, da jeg sørger for deres Ophold ved ugentlig at lade udbetale til dem 15—20 Kr. Dette Beløb sammen med Mandens For- tjeneste er fuldtud tilstrækkeligt til at sikre Familien mod Nød, og trænges der til mere, er jeg Mand for at kunne yde det, saaledes at Nøden holdes fra deres Dør. Jeg takker Dem for Deres Besøg og beder dem for- hindre, at der bliver givet denne Familie, hvad der tilkommer de virkelig Fattige.“ Her fik man altsaa atter en Attest med ren Be- sked, der gjorde god Nytte. Her er en Velgjørenheds- faktor, paa hvem man egentlig ikke har tænkt ved Oprettelsen af Oplysningskontoret, men som dog kan have udmærket Nytte af det. Dersom det maa anses for en Nødvendighed, at en saadan Familie stoppes i at udnytte Velgjørenheden, saa meget den lyster, maa det ikke overlades til