De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
igjen dette ligge for at vende tilbage til det første;
man søger at stramme sig op og opnaar kun at af-
slappes. Man opgiver sig selv og gaar tilbunds.
Brydnings- og Overgangstiden, der bragte Flugt og
Fart i det hele, skabte nye og for en Tid rige Erhvervs-
kilder, der fremkaldte Fordringer til Livet, som det i
Længden var ude af Stand til at honorere, og som
derfor kun vare til at opretholde ved en kunstig og
usund Kredit. De nye og mere indbringende Erhvervs-
kilder fortrængte Husfliden og Hjemmearbeidet, for-
rykkede Børnenes, navnlig Pigebørnenes Opdragelse, og
mange Hjem sank efterhaanden ned til mere at være
Familiens Nattelogis end dens Bolig.
Indtil noget ind i Halvfjerdserne gik imidlertid
alting nogenlunde godt; der var meget at bestille og
høi Len. Den dygtige, flittige og nøisomme eller blot
fornuftige Arbeider havde endnu let ved at klare sig,
men saa kom Tilbageslaget; Overproduktion, Arbeids-
standsninger og Falliter slog ned for Fode, saaledes at
dét blev mere og mere besværligt at slaa sig igjennem.
Man var bleven afvænt med at være sparsommelig, og
der blev Nød der, hvor der før var forholdsvis Velstand,
og havde der hidtil været Fart og Flugt i Erhvervs-
livet, begyndte der nu at komme Fart og Flugt i de
velgjørende Foreninger, hvis Antal kom i permanent
Stigning. Der blev mere og mere Brug for disse
Ambulancevogne til Opsamling af saarede og udmattede,
og Bevidstheden om deres Tilstedeværelse bragte flere
og flere af Bagtroppen til at se tilbage, flere og flere
opgav sig selv langt tidligere, end de burde, troede sig
trætte og lode sig befordre af Vognene, og efterhaanden
udviklede der sig en saadan Masse, der bad om Op-
tagelse paa Vognene, at det var umuligt at skaffe Plads
og umuligt at skjelne mellem Simulanterne og de
virkelig saarede.