De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

62 Vel er der endnu Arbeidere, der kunne opdrage 7—8 Børn uden at ømme sig, som have et smukt Hjem og gaa i egne Klæder uden at skylde nogen noget. Men hvor dette er Tilfældet, kan man ogsaa være vis paa, at Manden har bevaret den gamle Slægts Traditioner. Han gaar ikke paa Akkord med Forholdene, han over- vinder dem. Han er dygtig, energisk, flittig og nøisom, og han er glad og tilfreds, fordi han er en fri Mand. Men en saadan Mand har ogsaa en god Medhjælp; man kan være vis paa, at hans Hustru i sit Barndoms- hjem har lært at gjøre Nytte fra ganske lille, har lært at frede og hygge om Mand og Børn. Hun forstaar at bringe meget ud af lidt, noget ud af alting. Hun er sirlig og tækkelig, proper, flittig og nøisom. Naar Manden har en Fridag, ligger han ikke paa Sofaen og ryger Tobak, han har ondt ved at være ledig; hvad enten han er Haandværker, Kontorbetjent, Bud eller Arbeidsmand, er han lidt af en Tusindkunstner. Han kan sy paa Maskine omkap med Konen, han kan stoppe en Sofa og betrække den, han kan, om det skal være, i en snæver Vending stryge sine Flipper og Mansketter, og han er ikke bange for at give Gulvet en Omgang med Skruppe og Børste, til det skinner som Elfenben, naar Konen er optaget af Børnene eller ifærd med at lave hans Frokost. Han holder aldrig blaa Mandag. Et saadant Liv tilfredsstiller fuldtud baade ham og Konen, og det udvikler blandt mange andre gode Egenskaber i høi Grad Sparsommelighedssandsen og Skjønhedssandsen; derfor svarer Klædedragten ogsaa til deres Levevis, om Hverdagen er den tarvelig og solid, om Søndagen fin og smagfuld. Hvormange Familier der leve saaledes, er ikke godt at vide; thi de gaa deres stille Gang igjennem Livet uden at komme i Berøring med Velgjørenheden; men at den gammeldags Anskuelse: at Manden —