De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

63 Familiens Overhoved — uvægerlig vedkjender sig For- . pligtelsen til at sørge for Kone og Børn, nu er ude af Kurs, er vist nok. I gamle Dage blev en Mand, der luskede sig fri for sine Forpligtelser, betragtet som æreløs. En Mand, der kneb ud, naar det gjaldt om at tage fat, og lod Kammeraterne arbeide for sig, blev kaldet en Lurendreier; han mistede sin Stemme i Kammeraternes Lag og blev regnet for en Pjalt, som ingen behøvede at tage Hensyn til. Den gammeldags Mand var én kontant Mand, der ikke tillod sig nogen Udgift, før han havde de fornødne Penge i Lommen. Nu er alt dette forandret. Familiefaderens Ansvar lige over for Kone og Børn er nu ifærd med rent at forsvinde; vil han sørge for dem, er det godt, vil han ikke, lader han dem simpelthen lide Nød, til andre for- barme sig over dem og gjøre hans Arbeide. Nu be- tragtes det næsten som morsomt, naar den ene kan faa narret den anden til at udføre det, der paahviler ham selv. Nutildags regner man det ikke saa nøie med at gjøre en Smule Gjæld. Det anses saaledes for- prisværdigt, det siges, at han gjør sit yderste for Børnenes Fremtid, naar en Mand, der har Møie med at skaffe det aller nødtørftigste, sætter sig i en bundløs Gjæld, som han iforveien er paa det Rene med ikke at være istand til at tilbagebetale, for at lade Sønnen studere og Datteren læse til en eller anden Examen — en stakket Lykke, al den Stund, der er fattige Studenter og Lærerinder nok iforveien. En gammel- dags Mand vilde under samme Forhold have ladet Sønnen blive Murer og Datteren Kokkepige. Man har nutildags Exempler paa, at Familier med en saa stor fast aarlig Indtægt, at de med Lethed kunde leve et anstændigt Liv, paa Grund af lidt Ladhed, lidt Uorden, lidt Griseri, lidt Kræsenhed, men med megen Tilbøielig- hed til at gjøre Gjæld, dømme sig selv til aldrig at have et ordentligt Stykke Tøi paa Kroppen, til altid at