De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
hed, har været tvungen til at sige nei, unge Folks
Sager, hvor man med stor Betænkelighed har sagt ja,
andre, hvor man med Beklagelse har maattet sige nei.
Klokken er bleven mange, og Budgettet er overskredet
— en Optælling viser, at man har brugt 900 Kr. — og
der er mange Sager endnu.
Bogbinderens Sag kommer for:
Undersøgeren gjør sit yderste for at stemme Med-
lemmerne mildt for Sagen. Han ved saa godt, at den er
haabløs, at mange lignende Sager have faaet nei, at der
skulde mange Penge til, dersom Familien skulde sættes
paa Fode; men Nøden er saa gribende, Elendigheden
er saa stor. Hun var syg og lidende, han sad saa
fortabt, Stuen var saa uhyggelig tom, og saa var der
saa koldt. „Lad mig faa 20—30 Kr. til dem,“ siger
han, „jeg skal bringe det mest mulige ud af Pengene,
og der er dog en Mulighed for, at Manden paa en eller
anden Maade kan faa noget at bestille“ — Undersøgeren
gjorde sit bedste.
Saa komme de fuldt berettigede, aldeles logiske Ind-
sigelser: Kassen — Vedtægterne — Hvad kan det nytte.
Der bliver sagt: Det gjør os ondt, at vi lige over
for den Varme og Interesse, hvormed Undersøgeren
har behandlet denne Sag, nødes til at sige nei. Det
gjør os ondt for de stakkels Mennesker; ingen vilde
hellere end vi hjælpe, om vi kunde. Men skulde vi
hjælpe denne Familie, saa skulde vi ogsaa hjælpe alle
deres Lidelsesfæller, og da nyttede 20-30 Kr. til hver
ikke mere end at hælde en Draabe i Havet. 20-30
Kr. vil sige det samme som Husleie for to Maaneder,
hvor der skyldes for fire, og Mad for en Uge, og hvad
saa i næste Uge; dermed er Sengen lige tom, Stuen
lige kold, og saa vil endda dette usle Tilløb til Hjælp
medføre, at Manden i mange Tilfælde slaar sig til Ro
og ikke anstrænger sig for at faa noget at bestille.
Med 200 Kr. til hver kunde der være Tale om at stoppe