Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Til Oppumpning af Ringene anvendes i Reglen en
Luftpumpe af den velkendte Konstruktion, men det kan
betale sig at anskaffe en særlig godt konstrueret Pumpe,
der virker bedre og pumper hurtigere med mindre Ar-
bejde. Der findes saaledes dobbeltvirkende Pumper med
Tvillingpumperør og smaa Pumper, der udelukkende be-
tjenes med Foden og som befrier Automobilisten fra at
staa bøjet under Pumpearbejdet. Der er endvidere elek-
trisk drevne Pumper og Beholdere med komprimeret
Luft, som tilføres Ringen ved at lukke op for en Ven-
til. De sidstnævnte anvendes dog kun i større Garager.
Der findes ogsaa motordrevne Pumper, der skrues ind i
Motoren paa et Tændrørs Plads og som paa ganske kort
Tid pumper en svær Ring op. Det tager dog til Gengæld
nogen Tid at faa Tændrøret og Pumpen skruet af og paa.
Omhu for Ringene.
Foruden ved Oppumpning kan en Automobilist ogsaa
paa mange Maader beskytte sine Ringe mod at blive
»for hurtigt gamle« og give dem Chancer for at gøre lang
og god Tjeneste. Følgende Raad vil i saa Henseende
være gode at følge:
1. Kør hellere til Maalet ad en velholdt Omvej end
ad en daarlig direkte Vej.
2. Læg vel Mærke til Vejbanen, og vælg det bedste
Stykke at køre paa.
3. Kør langsomt, naar Vejbanen er daarlig og fuld af
Skærver. Hvis man nødvendigvis skal over et Stykke
repareret Vej, der er belagt med utromlede Skærver, bør
man passere disse i langsom Kørsel paa lavt Gear eller,
hvis Vej stykket ikke er bredere end nogle faa Meter,
med Koblingen traadt ud.
4. Beskyt Ringe mod at staa for længe i skarpt Sol-
lys eller i stærk Hede.
5. Lad ikke Automobilen henstaa paa lufttomme eller
slappe Ringe for længere Tid.