Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

90 Særligt synes Fordele og Ulemper ved højre og venstre Styring at opveje hinanden, og der kommer da Spørgs- maalet, om Automobilisten er saa uvant med at kunne bruge venstre Haand til Gearskiftning og Bremsning, at det er ham vanskeligt at gaa fra den ene Stilling til den anden. Efter Udtalelser fra Automobilister, der snart kører en Vogn med højre Styring, snart en Vogn med venstre Styring og snart en Vogn med Gearskiftning til højre, snart en med Gearskiftning til venstre, at dømme er det hele en Øvelsessag og ikke nogen Principsag. Ingen Automobilist behøver derfor at være ængstelig for at gaa over til fra venstre højre Styring eller omvendt. Enhver vil med ganske ringe Øvelse lære at køre en Vogn, hvordan end Rat og Gear er anbragte. Vigtigere end dette er det, at have Rattet anbragt i rigtig Forhold til Sædet, at Gearstang og Haandbremse er nemme at naa, og at Fødderne bekvemt kan række til Fodbremse-, Koblings- og Gaspedal. Styremaaden. Forhjulene kan paa en Automobil ikke dreje sig om Hjulene paa et Hestekøretøj, hvor Forakslen drejes sam- men med Hjulene, der er underløbne. Man styrer Auto- mobilens Gang ved at dreje Forhjulene paa Tappe, der er anbragt paa Enden af Forakslen, som er fast for- bundet til Automobilens Chassisramme. Ved Hjælp af Styrestænger, der forbindes med Rattet og følger dettes Bevægelser, drejes Forhjulene rundt paa Tapperne. Styremaaden kan enten være reversibel (tilbagevir- kende) eller irreversibel (ikke-tilbagevirkende). Er Sty- ringen reversibel virker Rattets Bevægelser paa Hjulene, og Hjulenes Bevægelser paa Rattet, saa at ethvert Stød fra Siden og enhver Anløben mod en Kantsten etc., der virker paa Hjulene, ogsaa mærkes i Rattet, der drejer sig rundt efter Hjulenes Bevægelser. Derved bliver Sty- ringen meget vanskelig for Automobilisten, der hele Ti-