Praktisk Farvelære For Malere

2 Kvægsølv, og en Luftart, Ilt. Da Kvægsølvdampe ere giftige, maatte Forsøget foretages, hvor der var stærk Lufttilførsel og Aftræk for Dampene. Luftarten Ilt kunde konstateres, idet den nærer Forbrænding, saa, hvis man stak en glø- dende Træpind ned i Glasset, vilde den gaa i Brand. Kvæg- sølvtveiltet vilde saaledes være omdannet i to forskellige Stoffer, Kvægsølv og Ilt; hvad der er sket med hele Massen har naturlig ogsaa fundet Sted mellem de mindste Dele af denne; de mindste Dele vilde være Kvægsølvtveilte- molekuler, og hver af disse er delt i Kvægsølv og Ilt; disse Dele, som er mindre end Molekulet, kaldes Atomer. Atomer kan ikke eksistere i fri Tilstand, da Molekulet er den mindste Mængde af et Stof, der kan findes i fri Til- stand; man tænker sig, at de straks, naar de dannes (fri- gøres) vil forene sig med ensartede Atomer til Molekuler. Stoffer, der bestaa af ensartede Molekuler, og ikke yderligere kunne deles i andre Stoffer, f. Eks. Kvægsølv, Ilt og flere, kaldes usammensatte Stoffer eller Grundstoffer. Af saadanne kendes ca. 70. Ved Forbindelser mellem disse Grundstoffer dannes der Tusinder af andre Stoffer, som kaldes kemiske For- bindelser eller sammensatte Stoffer. Disse Forbindelser sker altid efter bestemte Love, idet Stofferne forene sig efter bestemte Vægtforhold, i Reglen ledsaget af Varme- udvikling. De Stoffer, der forener sig, mister deres op- rindelige Egenskaber, og det Stof, der dannes, er i Besid- delse af nye Egenskaber. Vægten af det Stof, der dannes, er derimod altid lig Vægten af de Stoffer, det dannes af. Kvægsølvtveilte bestaar altid af 200 Vægtdele Kvægsølv og 16 Vægtdele Ilt; Zinnober af 86 Vægtdele Kvægsølv og 14 Vægtdele Svovl. Den Kraft, som bevirker saadanne Forbindelser eller binder Bestanddelene i en kemisk For- bindelse saa inderlig til hinanden, at de har mistet deres oprindelige og faaet nye Egenskaber, kaldes den kemiske Tiltrækning eller Affinitet.