Praktisk Farvelære For Malere

kaldes den organiske Kemi for Kulstoffets Kemi. Med Calcium danner det Kridt, Kalk og Marmor. Luften inde- holder ca. O,04 pCt. Kulsyreanhydrid. Stenkul indeholder temmelig meget Kulstof, 70—94 pCt. Ved tør Destillation, — det vil sige i lukkede Beholdere, saakaldte Retorter, hvilket sker paa Gasværkerne, — ud- vindes forskellige Stoffer, hvoraf særlig Kulbrinte eller Gas er af stor Betydning. Til Rest faar man Kokes eller Cinders. Trækul faas paa samme Maade ved Forkulning af Træ ved ufuldstændig Forbrænding. I ældre Tid skete dette ved at danne Høje af Træ og Græstørv og antænde disse saakaldte Miler, nu sker det i Retorter, og der ud- vindes derved forskellige Stoffer, f. Eks. Tjære og Træ- spiritus. Ved Forkulning af Ben faas Benkul (Spodium). Trækul og Benkul anvendes meget til Filtreringsmiddel, idet de paa Grund af deres Porøsitet tilbageholder Farve- stoffer; de finder derfor Anvendelse ved Raffinaderier o. i. Af Kulstoffernes Brintforbindelser er de vigtigste: Methan, C H4, Ætan, C2 H6, Propan, C3 H8, og Butan, C4 H10. Disse Kulbrinter dannes i Naturen og findes f. Eks. i Petroleum. Denne forekommer flere Steder, særlig i Amerika og Rusland, lejret i store Lag i Jorden. Det øverste af disse Lag bestaar i Reglen altid af luftformige Kulbrinter, det mellemste af flydende Kulbrinter (Petroleum) og det nederste af Klornatrium. Kulstoffets Ilter er Kulilte, C O, og Kulsyreanhydrid, almindelig kaldet Kulsyre, C O2. Kulilte, som er en farveløs, giftig Luftart, forekommer ved utilstrækkelig Lufttilførsel under Forbrændingen. Kulsyre fremkommer derimod ved Kulstoffets fuldstændige Forbrænding og dannes desuden ved Aandedrættet samt ved Gæring; tillige strømmer den flere Steder ud af Jorden i vulkanske Egne. Den er som Kulilte en farveløs Luftart, som ikke kan nære Aande-