Praktisk Farvelære For Malere

Forfatter: Chr. P. Nielsen

År: 1908

Forlag: J. L. HARBOE

Sted: ODENSE

Sider: 88

UDK: 54 (024)

SAMLET OG UDARBEJDET

AF

CHR. P. NIELSEN

MALERMESTER

(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
vendelse ved Fabrikationen af Kromgult. Af kulsur Bly- ilte dannes et basisk Salt, Blyhvidt, som anvendes meget som Oliefarve. Alle Blyforbindelser er giftige. Zink, Zn = 65, er lysere og lettere end Blyet. Det forekommer dels som Svovlzink, Zn S (Zinkblende), kulsur Zink, Zn C O3 og kiesel- sur Zink (Silikat) Zn2 Si O.t. Zinkilte er den meget anvendte Farve Zinkhvidt. Zinken finder meget stor Anvendelse i Husholdningen til forskellige Husgeraad samt til Legering (Galvanisering) og lignende. Svovlzink anvendes under- tiden til Malerfarve; blandt andet er det en Bestanddel af Lithoponehvidt. Cadmium, Cd = 112,2, forekommer sjældent og i Reglen altid i Forbindelse med Zink, som det har stor Lighed med. Svovlforbindelsen Cd S er den holdbare og dyre Farve Cadmiumsgult; den faas ved Fældning af svovlsurt Cadmium med Svovlbrintevand. Cd S O4 + H2 S = _ Cd S + H2 Sj34 svovlsurt Cadmium + Svovl- = Cadmiumsgult Svovlsyre brinte Aluminium, Al = 27, findes i Mængde her paa Jorden i forskellige Forbindelser, hvoraf det dog først i den senere Tid har kunnet udvindes i større Mængder ved Hjælp af den elektriske Strøm. Det forekommer dels som ilter, Al2 O3, Hydroxyder, Al (O H)3, Sulfater, Al2 (S OJ3 og særlig som Silikat (Ler) Al2 O3, 2 Si O2, 2 H., O. Den reneste Form for Aluminiumssilikat er Kaolin eller Porcellænsjord, som bestaar af Aluminium, Kvarts og Feldspath. Aluminium er et hvidt, sølvlignende, meget let Metal, som udvindes af Iltet ved Elektrolyse; det udmærker sig ved sin store Holdbarhed, idet det ikke ilter sig i Luften. Grundet paa en rationel Drift kan det nu faas for faa